TEMA / SAMMEN OM SUNDHED 7 Ph.d. afhandling afslører PSYKIATRIENS IMPLICITTE FORVENTNINGER TIL PATIENTERNE. Det kan udfordre ambitionen om at inddrage patienterne. Rigtige patienter får den bedste behandling Psykolog og ph.d. Agnes Ringer. Psykiatri er ikke entydigt. Det er vigtigt, at man husker det — også på et højere niveau. han hørte, som han opfattede som noget, der ikke var sygt, men en gave til ham fra den spirituelle verden. Han fortalte samtidig, at han undlod at dele denne historie med behandlerne for at undgå at blive klassificeret som en patient uden sygdomsindsigt. Han vidste, at kategorien ”manglende sygdomsindsigt” ikke var en attraktiv kategori at få. Derfor havde han lært at holde igen med sin egen forståelse. Frederik var ikke enestående. Tværtimod oplevede Agnes Ringer i løbet af sin undersøgelse, at rigtigt mange patienter gør sig mange tanker om, hvordan de bør gebærde sig i systemet. Nogle er bedre til at aflæse det end andre og får dermed bedre hjælp. At disse implicitte forventninger til den gode patient eksisterer i psykiatrien, kan udfordre beslutningen om at inddrage patienter og pårørende mere i behandlingen. — Vi kan risikere, at vi kun får inddraget en helt særlig type af patienter. Dem, man opfatter som nogle, der har sygdomsindsigt og — erkendelse, og som passer ind i de standardiseringer, vi i dag har lagt ned over psykiatrisk behandling. Dem, der falder uden for den kategori, risikerer ikke at blive hørt, siger hun. — Somatikken har sådan set også implicitte forventninger til patienter. Her er patienterne dog hjulpet bedre på vej af, at man ikke rigtigt kan diskutere resultatet af en blodprøve eller et knoglebrud. I psykiatrien er diagnoser mere til forhandling og indimellem noget, man som personale kan blive uenige om selv internt i samme afsnit. D E FORSKELLIGE RÅD til venstre for denne side er skrevet med lidt af et provokerende glimt i øjet. Indrømmet. Men bag provokationen ligger der en snert af alvor. Det er i hvert fald den alvor, psykolog og ph.d. Agnes Ringer, stødte på, da hun satte sig for at undersøge, hvad en god psykiatrisk patient er i sin afhandling ”Listening to patients”. — I min undersøgelse kunne jeg konstatere, at det som patient ikke er nok at sige, at du er syg. Man skal også helst kunne se det på dig. Her hjælper det at gøre det synligt — lidt sjusket hår, ingen make-up og ikke for pæn i tøjet. Omvendt må patienten heller ikke overgøre det. Det er hele tiden en balance imel lem for lidt og for meget. Fx cutting. Hvis du over gør det, så det er synligt for alle, risikerer du at blive opfattet som opmærksomhedssyg og dermed risikerer du ikke at blive taget alvorligt. Forventningen til cutting er, at det er skamfyldt, så det er vigtigt, at patienten ikke viser det til for mange, forklarer hun. Lyt til patienten Hvis man skal lykkes med inddragelse, er første skridt at erkende som behandler, at psykiske vanskeligheder er komplekse og alt andet end standard. — Først og fremmest handler det om at gøre sig klart, at der med brugerinddragelse er to definitioner: Brugerinddragelse som demokratisering og empowerment. Altså at give patienten en stemme, hvilket er en meget politisk definition. Den anden definition er mere konsumeristisk og stammer fra det private marked. Her hviler brugerinddragelse på forestillingen om at gøre service bedre, behandle kunden bedre. Disse to definitioner kæmper med hinanden om at definere brugerinddragelse. Men typisk er det den sidste definition, der kommer til at herske internt i behandlersystemet og ofte også i policy omkring psykiatrien. — Det handler om, at man som behandler skal åbne mere op for, at der kan være flere oplevelser og opfattelser af psykiske vanskeligheder. Sørg for at tag udgangspunkt i patientens egne ord uden at tænke over, hvorvidt han eller hun passer ind i en bestemt kasse. Psykiatri er ikke entydigt. Det er vigtigt, at man husker det — også på et højere niveau. Skizofreni eller spiritualitet? En af de patienter, hun talte med, var Frederik. Han troede først, at Agnes Ringer var én af behandlerne og talte om sig selv i et psykiatrisk sygdomssprog. Han brugte termer som psykose og talte om hjernen, og han svarede undvigende på spørgsmål om hans egne erfaringer og oplevelser. Da Agnes Ringer imidlertid forklarede sin rolle som forsker og understregede, at hun ikke havde nogen forhåndsforståelse om, hvad der var sygt og ikke sygt, men kun var interesseret i hans oplevelse, lyste hans ansigt op. Han delte med hende en detaljeret og fyldig beskrivelse af de stemmer, Dresscode for "den rigtige psykiatriske patient".
Download PDF fil