HVAD TILBYDER PSYKINFO? PsykInfo er Region Syddanmarks psykiatriske informationscenter. Vi arbejder med at formidle viden og forståelse om psykisk sygdom til alle borgere i regionen. Ofte er det brugere, pårørende og professionelle, der henvender sig til os, men alle med interesse for psykiatri er velkomne. Den centrale PsykInfo ligger i Vejle, og derudover indes der mindre PsykInfo-stande rundt om i regionen i lokalpsykiatrien og på de psykiatriske afdelinger. I Odense, Tommerup og Haderslev er der også en kommunal PsykInfo. Åben rådgivning Vores rådgivning har åbent på 99 44 45 46 hverdage mellem kl. 09.30 og 14.30, torsdag kl. 13.30 - 17.30. Rådgivningen er gratis og varetages af medarbejdere, som er uddannet inden for psykiatri- og socialområdet. Alle henvendelser er anonyme, og vi har tavshedspligt. Du har også mulighed for at bestille en tid eller blot møde op i åbningstiden hos PsykInfo i Vejle. En gang om måneden er der åben rådgivning 13 forskellige steder i regionen, hvor man kan møde op og få en personlig samtale med en rådgiver. Tid og sted kan ses her i kalenderen på side 6 og 7 samt på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk Arrangementer Hvert år i januar og august udkommer PsykInfo’s arrangementskalender. Heri og på vores hjemmeside kan du orientere dig om, hvilke arrangementer der indes nær dig. Udover vores egne arrangementer indeholder kalenderen også arrangementer fra foreninger og kommuner. Ofte er arrangementerne opbygget således, at de starter med et oplæg omkring et emne fra en fagperson, hvorefter der vil være en personlig beretning fra en, der selv har den psykiske sygdom tæt inde på livet. 4 | psykinfo.regionsyddanmark.dk Derudover afholder vi også konferencer og temadage. Informationscenter Viden om psykisk sygdom er med til at nedbryde fordomme og undgå misforståelser. I PsykInfo’s bibliotek i Vejle kan du låne bøger, blade og pjecer om psykisk sygdom. Her er også en bibliotekar, der kan hjælpe dig med at inde frem til den rette information. Andre tilbud Vi tilbyder familiesamtaler, undervisning i grupper til børn med psykisk syge forældre og til børn, som har en bror eller søster med en psykisk sygdom. I forbindelse med regionens indsats for at styrke de unges trivsel på ungdomsuddannelserne tilbyder PsykInfo bl.a. kurser til undervisere på uddannelsesinstitutioner. Derudover har vi som noget nyt også tilbud til efterskoler og folkeskoler. Læs mere om indsatsen på side 8 - 11. PsykInfo’s medarbejdere kommer også gerne ud og holder oplæg om relevante temaer på institutioner og arbejdspladser. Landsindsatsen EN AF OS I forbindelse med den landsdækkende indsats EN AF OS har vi en række frivillige ambassadører, som fungerer som formidlere for indsatsens tema; ”EN AF OS - væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom”. Ambassadørerne kan kontaktes og bestilles til foredrag ved at kontakte PsykInfo på telefon 99 44 45 46. Det er gratis at benytte sig af ambassadørernes tilbud.
Download PDF fil