Hvis såret gaber: Hvis såret har steder, der gaber, når tråde/clips er fjernet, er det en god idé at holde det sammen i mindst 1 måned efter operationen med specialplaster, for eksempel steristrips eller micropore, som kan købes på apoteket. Når trådene er taget og huden er helet: Væn arret til berøring ved hjælp af: - faste tryk - lette klap 3 uger efter operationen: Let massage og forskydninger af huden - strygninger på langs af arret - forskydninger af huden i forhold til det underliggende væv på tværs af arret eller i små cirkelbevægelser Det må ikke gøre ondt, og arret må ikke trækkes fra hinanden. Brug eventuelt lidt creme eller olie. 6 uger efter operationen: Smidiggørelse af arret og løsning af sammenvoksninger: - Sæt en pegefinger for enden af arret og hold imod med den. Træk/skub den anden hånds pege- og langefinger på hver side langs arret. Gentag fra den anden side. - Tag fat omkring arret og de underliggende lag med begge hænders tommel- og pegefingre. Stræk arret ved at skubbe ned med den ene hånd, op med den anden. Gentag bevægelsen langs hele arret. Det kan føles som små stik, men må ikke opleves som skarp smerte. 3
Download PDF fil