Patientinformation om ultralydsskanning Til patienter og pårørende Vælg farve Biopsi (udtagning af vævsprøve ved hjælp af ultralydskanning Hvad er en biopsi? Biopsi betyder vævsprøve udtaget med en nål. Ved biopsi fra de indre organer, skal man indlægges ambulant til forberedelse og efterfølgende observation. Forberedelser til biopsi Blodprøve - afdelingen, hvor du indlægges sørger for, du får taget blodprøver. Faste - hvis du skal faste får du besked af afdelingen, hvor du indlægges. Får du vigtig medicin - må du tage det med så lidt vand som muligt. Blodfortyndende medicin - får du blodfor- tyndende medicin, skal du holde pause med dette nogle dage før biopsien og starte med tabletterne igen samme aften, som biopsien er udført. Dette aftales med henvisende afdeling og afhænger af, hvilken blodfortyndende medicin du tager. Sådan foregår en biopsi Biopsien foretages med vejledning af ultralyd. For at få god kontakt mellem hud og ultralydshovedet får du smurt gelé på det område, hvor biopsien skal tages fra. Lægen udfører skanningen ved at føre et ultralydshovedet hen over hudoverfladen. Når han har fundet det sted, hvor vævsprøven skal tages fra, bliver du lokalbedøvet og der afdækkes med sterile stykker. Lægen sikrer sig, at lokalbedøvelsen virker og fører derefter en speciel nål ind i det valgte område. Selvom området er blevet bedøvet, kan det ikke undgås, at du kan mærke, når nålen stikkes ind. Når nålen tages ud igen, vil der komme et lille stykke væv med ud, som bliver sendt til undersøgelse på et laboratorium. Der skal som regel tages 2 prøver af området. Hvor lang tid tager en biopsi? Proceduren tager normalt mellem 20 - 40 minutter. Efter biopsien Du skal være indlagt til observation efter undersøgelsen, medmindre andet bliver besluttet af den afdeling du er indlagt på. Her vil de også informere dig om, hvordan du skal forholde dig efter biopsien. Du vil sikkert mærke ømhed, hvor biopsien er taget fra. Nogle oplever også, mindre smerter i maven og kan blive lidt utilpas. Svar på biopsien Svaret bliver sendt til den læge, der har henvist dig. Er du henvist fra en sygehusafdeling eller et ambulatorium, skal du have svaret derfra. Hvor kan jeg få lavet denne undersøgelse? Svendborg Svendborg Sygehus Radiologisk Afdeling Sikker mail via www.ouh.dk/sveradio Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/sradio x 1/1 Materiale nr: 160978 07.07.2022