Side 1

Patientinformation om ultralydsskanning Til patienter og pårørende Vælg farve Ultralydsskanning af nyrer, urinveje og blære Forberedelse til undersøgelsen 1 time før undersøgelsen, skal du drikke mindst 1 liter vand/saft (børn 1/2 liter) eller lign, da det er vigtigt du møder med fuld blære. Sådan foregår undersøgelsen Undersøgelsen foregår, mens du ligger på ryggen. For at få god kontakt mellem hud og ultralydshoved får du smurt gelé på det område, du skal have undersøgt. Lægen udfører undersøgelsen ved at føre ultralydshovedet hen over hudoverfladen - ofte med et vist pres for at få bedst mulige billeder. Samtidig kan lægen følge med på en skærm. Der er normalt intet ubehag forbundet med undersøgelsen. Hvor længe varer undersøgelsen? Undersøgelsen tager normalt mellem 10 - 20 minutter. Svar på undersøgelsen Svaret på din undersøgelse, bliver sendt til den læge, der har henvist dig. Er du henvist fra en sygehusafdeling eller et ambulatorium, skal du have svaret derfra. Hvor kan jeg få lavet denne undersøgelse? Svendborg Billedet viser hvordan du skal ligge til undersøgelsen. Svendborg Sygehus Radiologisk Afdeling Sikker mail via www.ouh.dk/sveradio Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/sradio x 1/1 Materiale nr: 159474 07.07.2022

    ...