Anstrengelsestest Til patienter og pårørende Vælg farve Kontakt til Lungemedicinsk Ambulatorium: Hverdage kl. 8-15. Telefon 63 20 22 45, eller mail via www.ouh.dk/svelunge Formålet med testen Testen skal vise • om der er en sammenhæng mellem anstrengelse og vejrtrækningsbesvær eller • om der er en sammenhæng mellem anstrengelse og fald af iltmængde i blodet. Sådan foregår testen • Testen foregår på kondicykel. • Du skal cykle i 8-15 minutter, hvor belastningen efterhånden øges. • Du får målt dit blodtryk, lungefunktion, puls og iltindhold i blodet. • Du får resultatet af testen hos en læge bagefter. • Vær opmærksom på at tage bekvemt tøj og rene sportssko på. • Vi kan ikke tilbyde bad, så medbring evt. skiftetøj. Aflysning Hvis du får en infektion i luftvejene indenfor de sidste 14 dage før testen, skal den udsættes. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os, hvis du får • forkølelse • influenza • anden infektion i luftvejene. Så længe varer testen Selve testen tager ca. 1 time. Hvis du skal til en lægesamtale bagefter, varer det mindst 2 timer. Har du spørgsmål til testen, eller giver det problemer med din vejrtrækning at holde pause med din inhalationsmedicin, så kontakt os. Sådan forbereder du dig • Undgå svær anstrengelse 4 timer før testen. • Undgå rygning 4 timer før testen. • Du må ikke drikke kaffe, te, cola eller spise chokolade eller andet, der indeholder koffein på undersøgelsesdagen. Medicinpause • Visse typer medicin påvirker undersøgelsen og kan medføre aflysning. • Du skal derfor holde pause med din astma- og allergimedicin. • Hvor længe før, afhænger af hvilken medicin du får. Se oversigten på de næste sider. • Hvis lægen har givet andre anvisninger, skal disse følges. Venlig hilsen Personalet i Lungemedicinsk Ambulatorium Lungemedicinsk Ambulatorium Medicinsk Afdeling M/FAM Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 20 00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svelunge Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/safdm x 1/2 Materiale nr: 137403 13.04.2022
Download PDF fil