Side 1
Calprotectin - Afføringsprøve Til patienter og pårørende Vælg farve Vejledning til opsamling af afføring til undersøgelse for calprotectin Formål At undersøge din afføring for calprotectin, der er en markør for betændelse i tarmen. Du får udleveret • En patientvejledning (dette dokument) • Et beskyttelsesrør indeholdende et prøvetagningsrør • Et stykke opsamlingspapir • En rekvisitionsseddel med stregkodemærkater • En frankeret returkuvert Sådan gør du • Start med at mærke beskyttelsesrøret og prøvetagningsrøret med stregkodemærkater fra rekvisitionssedlen. Du kan se en vejledning til mærkning af rørene på bagsiden af dette ark. Er prøvetagningsrøret ikke mærket ved ankomst til laboratoriet, vil prøven IKKE blive undersøgt, men bliver kasseret. • Afføringen må ikke komme i kontakt med toiletvand eller urin, derfor skal du bruge det medfølgende opsamlingspapir til opsamling af afføring. Alternativ til opsamlingspapiret kan f.eks. være en engangstallerken • Skru låget af prøvetagningsrøret og tag med den lille ske fem skefulde afføring op i prøvetagningsrøret. Skru låget godt til. • Anbring derefter prøvetagningsrøret i beskyttelsesrøret og skru låget godt til. • Angiv dato for opsamlingen af afføringen på rekvisitionssedlen. • Anbring rør med prøvemateriale og rekvisitionsseddel i den frankerede returkuvert Vigtigt Undlad venligst at starte opsamlingen af prøven en fredag, lørdag eller op til en helligdag, da laboratoriet ikke modtager prøver disse dage. Se vejledning til forsendelse af prøven samt mærkning af beskyttelsesrør og prøvetagningsrør på bagsiden af arket ! Odense Universitetshospital Blodprøver og Biokemi Odense 65412831 Klinisk Biokemisk Afdeling Svendborg 63202520 Mail via e-Boks på www.ouh.dk Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk x 1/2 Materiale nr: 183988 20.12.2024