Side 1
Glukosebelastning (Ærø) Til patienter og pårørende Vælg farve Mødested: Klinisk Biokemisk Afdeling Ærøskøbing Sygehus Sygehusvejen 18, 5970 Ærøskøbing Varighed: Ca. 2 1/2 time Forberedelse: Der spises almindelig kost de sidste 3 dage før undersøgelsen. Det fysiske aktivitetsniveau skal ligeledes have været som vanligt. Du må ikke have været syg eller sengeliggende den sidste uge. Du skal være fastende Det vil sige, at du ikke må indtage mad, drikke eller spise bolcher og lignende, 8 timer før undersøgelsen. Du må gerne drikke lidt vand indtil 1 time før undersøgelsen. Tyggegummi, rygning samt hård fysisk træning skal undgås om morgenen før undersøgelsen. Vent så vidt muligt med at tage evt. morgenmedicin til efter undersøgelsen. Er du i tvivl om det kan vente, bør du spørge din læge. På undersøgelsesdagen: Det er en god idé at tage læsestof/ PC med til opholdet i ambulatoriet. Det anbefales at medbringe en madpakke til indtagelse efter undersøgelsen. Selve undersøgelsen: Før undersøgelsen går i gang, skal du være afslappet. Der vil blive taget én blodprøve i armen og én i øret, inden undersøgelsen går i gang, Du skal derefter drikke ca. 1/4 liter sukkervand tilsat lidt citronsaft. Efter 2 timer vil du få taget en blodprøve mere i armen. I de ca. 2 1/2 time undersøgelsen varer, skal du sidde roligt, men må ikke sove. Du må ikke ryge. Hvis du føler ubehag under undersøgelsen, skal du sige det til personalet. Særligt for børn: Undersøgelsen foregår på samme måde som hos voksne, dog gives der mindre sukkervand. Hvis barnet vågner om natten før undersøgelsen og er tørstig, må det gerne få et halvt til et helt glas almindeligt postevand. Afdelingen foretager ikke undersøgelsen på børn under 8 år. Svar: Resultatet af undersøgelsen foreligger 1 - 3 dage senere hos egen læge eller rekvirerende afdeling. Spørgsmål: Henvendelse til Klinisk Biokemisk Afdeling, Svendborg Sygehus, tlf.: 6320 2529 Svendborg Sygehus Klinisk Biokemisk Afdeling, Indgang 85 Baagøes Allé 15 . 5700 Svendborg Tlf. 63 20 25 29 - Godk. M.T. Igelski Mail via e-Boks på www.ouh.dk/svekba Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/kba x 1/1 Materiale nr: 172468 05.04.2024