Komplikationer Blødning Der er en lille risiko for at beskadige blodkarrene under operationen. Hvis der opstår blodansamling kan det blive nødvendigt at åbne operationssåret for at fjerne ansamlingen. Dette sker ved en ny operation i fuld bedøvelse. I ganske få tilfælde kan der komme blødning, som kræver blodtransfusion. Sårhelingsproblemer På grund af det fjernede væv vil lysken føles mindre fyldig, der hvor du er opereret. Heling af såret kan tage lang tid, da huden i det opererede område er skrøbelig. Risikoen for dårlig heling er øget ved rygning og sukkersyge. Kommer der betændelse, eller hvis såret springer op, kan der komme et langvarigt helingsforløb. Betændelse Der kan komme betændelse i såret. Tegn på betændelse er utilpashed, feber og/eller rødme, varme eller hævelse ved operationsområdet, eller hvor drænene har siddet. Betændelse behandles oftest med antibiotika. Er der tale om en byld, skal denne tømmes for betændelse. Føleforstyrrelser De små følenerver, som giver følesans på lårets for- og inderside, bliver også fjernet ved operationen. Det gør, at din følesans er nedsat eller helt er væk på lårets for- og inderside efter operationen. Følesansen vil med tiden blive bedre, men du kan risikere, at følesansen aldrig kommer helt igen. Serom Der er risiko for, at der i hulrummet efter det fjernede væv, samler sig lymfevæske. En lille ansamling vil forsvinde af sig selv, men hvis ansamlingen bliver for stor, kan det blive nødvendigt at suge væsken ud ved hjælp af en lille kanyle. Lymfødem Der kan også opstå kronisk lymfødem. Det er en livslang hævelse af benet på grund af ophobning af lymfevæske. Ophobning af lymfevæske behandles med en støttebandage oftest livslangt. 4
Download PDF fil