Videre udredning og behandling Operation Lægen fjerner en sikkerhedszone af huden omkring det sted, hvor kræftknuden har siddet. Ved samme operation undersøges de nærmeste lymfeknuder for spredning. Undersøgelsen kaldes for en lymfe- skintigrafi. Strålebehandling Strålebehandling foregår på en kræftafdeling og indebærer som regel daglige besøg over en periode. Behandling består i, at kræftknuden bestråles med højenergistråler, som ødelægger kræftcellerne. Strålebehandlingen kan anvendes som behandling for patienter, der ikke ønsker operation. Undersøgelse om kræften har spredt sig i kroppen (metastaser) Der er to undersøgelser, der bruges for at se, om kræften har spredt sig. Lymfeskintigrafi (sentinel node) En lymfeskintigrafi er en undersøgelse, der kan vise, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Ved at sprøjte et sporstoffet ind i kroppen, kan vi med et særligt kamera se, om kræften har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder. PET/CT-scanning En PET/CT-scanning er en anden mulighed for at se om kræften har spredt sig. Ved en sådan scanning vil områder i kroppen lyse op, hvis kræften har spredt sig. Videre behandling Negativ lymfeskintigrafi (sentinel node) Hvis lymfeskintigrafi-undersøgelsen viser, at kræften ikke har spredt sig til lymfeknuderne, er du færdigbehandlet. Du vil dog blive fulgt i et kontrolforløb på kræftafdelingen. Positiv lymfeskintigrafi (sentinel node) Hvis lymfeskintigrafi-undersøgelsen har vist, at nogle af kræftcellerne har spredt sig til lymfeknuderne, bliver du oftest tilbudt en operation, hvor alle lymfeknuder i området fjernes. Kontrol og eventuel yderligere behandling efter operationen vil foregå på kræftafdelingen. Spredning til andre steder i kroppen Selv med behandilng kan merkelcelle- kræft sprede sig i kroppen. Kræften har tendens til at sprede sig til de nærmeste lymfeknuder og eventuelt andre organer i kroppen. I sådanne tilfælde vil behandlingen være medicinsk og foregå på kræftafdelingen. 3
Download PDF fil