BH Hvis du ønsker du at bruge BH lige efter operationen, skal denne være løstsiddende, så ekspanderen/ protesen ikke skubber sig opad. Sikkerhedssele Der er ikke noget i vejen for at anvende sikkerhedssele ved bilkørsel straks efter udskrivelsen. Du må dog ikke selv føre bil 24 timer efter operationen. Smerter Der kan opstå smerter efter operationen. Dette skyldes, at ekspanderen/protesen løfter og udspænder huden og brystmuskulaturen samtidig trykker ind mod brystvæggen. Smerterne kan du almindeligvis behandle med håndkøbssmertestillende fx Panodil, Pinex eller Paracetamol. Smerterne bliver mindre i løbet af en uge. Komplikationer Der kan efter operationen komme blødning eller betændelse. Kroppen vil altid danne en kapsel af arvæv omkring protesen, og der kan forekomme kapselskrumpning. Det betyder, at vævet omkring protesen bliver tyk og trækker sig så meget sammen, at brystet føles hårdt og kan give smerter. Behandlingen er en mindre operation, hvor kapslen skæres igennem, så der igen bliver plads til protesen. Protesen kan også forskubbe sig. Skubber den sig for meget, kan vi ved en ny operation flytte protesen tilbage på plads. Protesen kan også briste, ofte flere år efter operationen. Symptomerne kan være smerter eller ændring af brystformen. Hvis protesen brister, fjernes den ved en operation og bliver erstattet af en ny. Opfølgning Efter to til tre uger skal du møde i vort ambulatorie for at få fjernet tråde. I den forbindelse starter vi med at påfylde ekspanderen med saltvand for stille og roligt over noget tid at fylde den op til den ønskede volumen. Du skal komme fire til seks gange og få fyldt ekspanderen op. Når vi i samråd med dig har nået den ønskede volumen, bliver du opskrevet til en ny operation, hvor vi fjerner ekspanderen og lægger den blivende protese ind. Det er igen en operation i fuld bedøvelse. 3
Download PDF fil