Sådan forbereder du dig. Plastikkirurgisk Afdeling Z Dagkirurgi i fuld bedøvelse Det er planlagt, at du møder ind om morgenen til operation. Se i øvrigt pjecen, som du fik udleveret ved forundersøgelsen "Operation i fuld bedøvelse" eller forløb i"Mit Sygehus" Forberedelse før indlæggelsen Du må spise indtil seks timer før dit mødetidspunkt. Herefter må du drikke vand, saft, kaffe og te. Der må komme op til to spsk mælk i din kaffe/te. Vi anbefaler, at du kl. 6.00 om morgenen drikker to glas saft eller anden tynd væske (ikke mælk og juice) og tager to Panodil. Herefter må du ikke drikke noget. Har du fået et senere mødetidspunkt, kan du drikke og tage tabletterne to timer før dette mødetidspunkt og herefter ikke drikke noget. Din operationstid på programmet kan ikke altid angives præcist, og du må derfor indstille dig på, at der kan blive ventetid på operationsdagen. Medbring derfor gerne læsestof. Der er gratis wi-fi på OUH. Du skal tage et brusebad hjemmefra, have korte, rene negle og ikke smøre creme på den kropsdel, der skal opereres. Du skal møde uden makeup, neglelak, kunstige negle, piercinger eller kontaktlinser af hensyn til observationen under og efter operationen. To dage før operation skal du fjerne behåring i det område, som skal opereres. Brug en klipper/trimmer og IKKE en skraber, da den kan lave rifter i huden, og det øger risikoen for betændelse. Sørg for at have behageligt og løstsiddende tøj på, som er nemt at få på og af. Tandbørstning og mundskyl kan gøre en forskel! Du kan selv være med til at nedsætte risikoen for infektioner ved din operation, hvis du børster dine tænder og skyller mund to dage før din operation og dagen efter. Fire gange dagligt skal du: • Børste dine tænder grundigt. Hvis du har protese, skal du rengøre denne, som du plejer. • Efter en time, skal du skylle munden med KLORHEXIDIN 0,12 % (kan købes på apoteket eller Matas). Det er vigtigt, at der går en time fra tandbørstningen til du skyller munden, da tandpasta kan påvirke effekten af mundskyl. Med denne ekstra mundhygiejne er det muligt at nedsætte risikoen betydeligt for at få infektioner efter operationen. HUSK - der skal gå en time mellem tandbørsning og mundskyl Rygning Rygning nedsætter sårheling og øger risiko for infektion. Du bør derfor ophøre rygning inden operationen. 1/2 Materiale nr: 114909 11.02.2020
Download PDF fil