Side 1

Økonomi ved nyredonation Til arbejdsgiver Vælg farve Erstatning ved tabt arbejdsfortjeneste mv. Kære arbejdsgiver, Din medarbejder overvejer at donere en nyre, til en nær pårørende, og bliver måske fundet egnet til nyredonation. I forbindelse med din medarbejders fravær fra arbejdet, yder vi erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Vi yder erstatning for al fravær i forbindelse med undersøgelser, indlæggelser og fraværsperioder både før, under og efter en eventuel nyredonation. Vores erstatning dækker tabt arbejdsfortjeneste inkl. tillæg, feriegodtgørelse og arbejdsgiverbetalt pension. Da vi ikke har mulighed for at indbetale skat, er det administrativt lettest, hvis du som arbejdsgiver udbetaler medarbejderen den sædvanlige løn i fraværsperioderne. Efterfølgende vil du modtage refusion herfor fra Odense Universitetshospital. Vi behøver dokumentation: Før udbetalingen, har vi brug for dokumentation for de faktiske lønudgifter til medarbejderen i fraværsperioden: • løn • feriegodtgørelse • arbejdsgiverbetalt pension • kopi af relevante lønsedler fra de sidste 3 måneder • arbejdsgivers mailadresse Send ovenstående dokumentation sammen med en regning til vores EAN-nummer: 5798 002 500 202 - rekv. nr.: Team1. Regningen skal indeholde følgende informationer: • medarbejderens navn • cpr. nummer • fraværsperiode Regning samt dokumentation sendes minimum en gang om måneden. For at der kan refunderes for fravær udover det planlagte, kræves der accept fra Nyremedicinsk Afdeling Y. Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte os. Venlig hilsen, Odense Universitetshospital Økonomi og Planlægning Team 1, Regnskabsenheden Tlf.: 65 41 46 16 Mail: reg.team1@rsyd.dk x 1/1 Materiale nr: 107148 22.03.2019

    ...