Hvad er en PET/CT-scanning? PET/CT-scanning er en kombineret undersøgelse, hvor man både får lavet en PET-scanning og en CT-scanning. CT er en forkortelse for Computer Tomografi og PET for Positron Emission Tomografi CT-scanning fremstiller detaljerede tværsnitsbilleder af kroppens organer. PET-scannningen viser områder i kroppen, hvor der er sygdomsaktivitet. Ved at kombinere de to undersøgelser kan man finde ud af, hvor der er aktivitet i kroppen, og også hvordan dette eller disse områder mere nøjagtig ser ud. I nogle tilfælde laves PET-scanning alene uden kombination med CT-scanning. • vurdere, om en kræftsygdom har bredt sig i kroppen - og i så fald, hvor meget og hvor • kontrollere, hvor god effekt behandling for kræftsygdommen har haft • afgøre, om der er rest-sygdom i et område af kroppen, eller det drejer sig om godartet ar-væv eller behandling af sygdom Forud for scanningen får du et radioaktivt mærket sporstof sprøjtet ind i kroppen via et drop i armen. Kræftcellerne optager mere af sporstoffet, end de normale celler gør, hvorfor områder med kræftceller vil træde tydeligere frem på scanningsbillederne. Ved at lave begge typer scanning samtidig kan man altså få et billede af, om det er kræft (PET), og hvor præcist der er kræft (CT). Det er dog ofte også nødvendigt med supplerende undersøgelser til vurdering af din sygdom. Er der forberedelser til undersøgelsen? Du skal faste mindst 6 timer før undersøgelsen Du må gerne drikke kaffe, te, vand eller lignende, men IKKE sukker- og mælkeholdige produkter. 2 Hvorfor skal undersøgelsen laves? PET/CT-scanning foretages for at udrede din sygdom eller dine symptomer nærmere. Undersøgelsen bruges fx. til at • påvise, om en forandring, man har set på røntgenbillede eller ved en anden scanning, er godartet eller ondartet.
Download PDF fil