Side 1

Efterbehandling Til patienter og pårørende Vælg farve Der er ikke en planlagt efterbehandling, når man har været i behandling for et kronisk subduralt hæmatom, men det bliver altid vurderet, om der er et behov for opfølgning i det enkelte tilfælde. Nogle gange er der brug for rehabilitering, nogle gange for en kontrolscanning og andre gange for noget helt tredje. Der er en ikke ubetydelig del af ansamlingerne, der kan gendanne sig, selv om man er blevet behandlet for det. I så fald vil symptomerne begynde at komme igen og en ny scanning vil blive foretaget. Der vil være ergo- og fysioterapeuter tilknyttet under hele indlæggelsesforløbet, men rehabiliteringsvurderingen sker først rigtigt, når patienten er overgået til en mere rolig fase af forløbet. Det er vigtigt, at rehabiliteringen sker på det rette niveau. For nogle patienter er det bedst blot at komme hjem til sig selv og komme i gang med hverdagen, nogle med et lokalt rehabiliteringstilbud og andre har brug for indlæggelse i et højt specialiseret rehabiliteringscenter. Det er svært at være nærmeste pårørende til en, der har fået en skade på hjernen og ikke sjældent er det dér, behandlingen svigter allermest. Henvend jer, hvis der er noget, I har brug for hjælp til og vi skal se, hvad vi kan gøre for at hjælpe jer. x 1/1 Materiale nr: 162969 04.02.2021

    ...