Side 1

Yderligere information Til patienter og pårørende Vælg farve Ernæring Kraven kan gøre det besværligt at spise. Samtidigt har kroppen brug for alle kræfter for at hele bruddet. Du skal derfor holde øje med, at du ikke taber dig i den periode, hvor du går med halskrave. Du har brug for ekstra protein, som især findes i mælkeprodukter, æg og kød. Du kan bruge sugerør, hvis du har svært ved at drikke. Aktivitet De fleste kan klare sig alene i hjemmet med en stiv halskrave. Du må ikke løfte over skulderniveau og må ikke støvsuge eller vaske gulv. Som tommelfingerregel må du ikke løfte ting, der er tungere end 2 kg. Du må gerne lave almindelige gøremål som madlavning og lignende. Du kan blive træt og øm i skulder- og nakkemuskler og have behov for at hvile dig og sove mere end normalt. Du må gerne gå ture, men ikke dyrke belastende motionsaktiviteter som løb. Du må gerne cykle på kondicykel i et forholdsvist roligt tempo (ikke spinning). Det er ikke tilladt at være fører af bil eller cykel med halskrave på, da du ikke kan orientere dig godt nok i trafikken. Du må gerne være passager. Du må køre bil igen, når kraven er fjernet, og du har den fulde bevægelighed i nakken tilbage. De fleste må køre bil igen, når de har været til kontrol i Neurokirurgisk Ambulatorium U to uger efter, at kraven er taget af. Spørgsmål Har du spørgsmål, efter du er kommet hjem, er du meget velkommen til at kontakte sygeplejersken i Ambulatorium Universitetscenter for Rygkirurgi på telefon 65 41 10 70. x 1/1 Materiale nr: 162493 19.01.2021

    ...