Indlæggelse Til patienter og pårørende Vælg farve Hvis man har fået en mindre hovedskade, skal man i nogle tilfælde indlægges på Neurokirurgisk Sengeafsnit til observation. Formålet er at fange de få, som udvikler komplikationer til deres skade (yderligere blødning, hævelse af hjernevævet med ændret bevidsthed til følge mm). Er der ingen udvikling i symptomerne inden for 1-3 døgn, vil man oftest kunne udskrives igen, evt. med en plan for opfølgning til vurdering af et rehabiliteringsbehov. Indlæggelse på Neuro Intensiv Afdeling (NIA) med en skade efter et hovedtraume medfører, at man bliver overvåget 24-7 af en intensivsygeplejerske, som sørger for pleje og behandling i samarbejde med afdelingens neuroanæstesilæger og neurokirurger. Det kan være hårdt at være pårørende til en patient med en alvorlig hovedskade. Det er svært ikke at kunne gøre noget for at ens nærmeste får det bedre og at gå rundt i uvished i forhold til, om ens nærmeste vil komme sig måske endda overleve og hvis hvordan ender det så? Hvad betyder det for fremtiden? Hvilken hjerneskade er der tale om? Hvad kommer det til at betyde for min nærmeste? Ofte er det umuligt at svare med sikkerhed på, hvordan det kommer til at gå, men vi vil meget gerne hjælpe jer med at forstå, hvad der sker. I skal blot sige til på stuen, så finder vi ud af at hjælpe jer bedst muligt. x 1/1 Materiale nr: 162466 19.01.2021

    ...