Side 1
Efterforløb Til patienter og pårørende Vælg farve I de fleste tilfælde vil der være behov for genoptræning, og patienten henvises efter en tværfaglig vurdering til den bedst mulige form for specialiseret rehabilitering svarende til det individuelle behov. Denne genoptræning vil ofte foregå i kommunen, på et sygehus eller et specialiseret genoptræningscenter, som ofte vil være Hammel Neurocenter eller Neurorehabilitering Svendborg. I alle, også de bedste tilfælde, må man forberede sig på, at det tager tid at komme sig over en hjernehindeblødning, og at eksempelvis udpræget træthed, hovedpine, koncentrations og kommunikationsbesvær, kan være tilstede i en længere periode, efter man er kommet hjem. Mange vil dog opleve en bedring efter det første ½-1 år. Kontrolundersøgelser: Efter behandling af aneurismet vil patienten blive indkaldt til ambulant kontrolundersøgelse i Neuroradiologisk afdeling for at sikre sig, at aneurismet fortsat er helt lukket. Efter clipsning: A-grafi efter 6 måneder. Efter coil: A-grafi efter 9 måneder. D er vil efterfølgende være tilbud om opfølgende samtale med forløbskoordinator og/eller neurokirurg efter 3-6 måneder. Neuropsykolog: Der er tilknyttet neuropsykolog til afdelingen. Ved behov foretages neuropsykologisk vurdering under indlæggelsen, og ved behov foretages opfølgende neuropsykologisk undersøgelse efter ca. 3-4 måneder. Til kritisk syge indlagte patienter kan der ved behov endvidere tilbydes neuropsykolog samtale med nærmeste pårørende. Odense Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling U Tlf. 65 41 18 56, 20 15 38 33 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeu Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdu x 1/1 Materiale nr: 161672 02.12.2020