Side 1
Hvad er en SAH? Til patienter og pårørende Vælg farve En hjernehindeblødning, også kaldet en subarachnoidal blødning (SAH), er en alvorlig tilstand. Blødningen skyldes i de fleste tilfælde, at en udposning (aneurisme) på en af hjernes pulsårer brister. En illustration af et aneurisme kan ses i Figur 1. Når aneurismet brister, løber blodet ud mellem de bløde hinder, der omgiver hjerne og rygmarv. Tilstanden er alvorlig, og der kan opstå en række komplikationer til blødningen. Desuden skal aneurismet lukkes for at undgå en ny blødning. Det blod, der ligger i det omkringliggende hjernevæv, sørger kroppen selv for at fjerne at fjerne i løbet af 2-6 uger. Hvad er årsagen? Årsagen til at nogle mennesker danner aneurismer er ikke kendt. Man ved, at det ikke er medfødt og først dukker op i 30-50 års alderen. Man anslår at 3-5% af alle danskere har et aneurisme. Risikoen for at aneurismet brister er heldigvis lille, omkring 1%/år. Aneurismer findes hyppigere hos kvinder end hos mænd, og er hyppigere hos rygere og personer med forhøjet blodtryk. Normalt er aneurismer ikke arvelige. Odense Universitetshospital Neurokirurgisk Afdeling U Tlf. 65 41 18 56, 20 15 38 33 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeu Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdu x 1/1 Materiale nr: 161670 02.12.2020

