Behandling med stiv halskrave Personlig pleje Du må gerne tage brusebad og vakse hår, men du skal beholde kraven på. Du får udleveret ekstra indlæg til kraven eller får en ekstra krave med hjem, så du kan få skiftet indlæg og/eller krave efter bad. Skift af kraven foregår liggende fladt på ryggen uden hovedpude. Når kraven er taget af, og du ligger helt lige med hovedet og ikke bevæger dig, kan halsen soigneres og eventuelt barberes af en der hjælper. Det er en individuel vurdering, om der er brug for vask af halsen hver dag og tilsyn af huden. Hvis du ikke har nogen, som kan hjælpe dig med vask af halsen og skift af kraven, kan du få hjælp fra hjemmesygeplejerske/hjemmehjælp i din kommune. Kraven kan give hudproblemer Kraven kan irritere huden, give rødme og trykmærker/tryksår. Både foran og i nakken. Det er vigtigt at holde øje med dette. Det kan være den hårde plastik, der trykker på huden. Ved mindre gener kan det være nødvendigt med ekstra polstring af kraven eller huden med f.eks. Melpilex-skumforbindinger. Hvis problemerne fortsætter, kan generne skyldes, at kraven ikke sidder korrekt, og du skal måske have en anden type krave. Du bedes henvende dog i den afdeling, hvor du fik kraven anlagt eller til Neurokirurgisk Ambulatorium U. For at hindre hudirritation er det også vigtigt, at polstringen skiftes efter behov. Fugtig og uren polstring kan give hudirritation. Det er også vigtigt, at polstringen i Vista-kraven dækker kravens plastkanter, så de ikke rører huden. 3/8
Download PDF fil