Besøg i Neurokirurgisk Ambulatorium Til patienter og pårørende - om forundersøgelse og operation OUH Stræber efter kvalitet i alt På Odense Universitetshospital har vi mulighed for at tilbyde dig operation for lidelser i hovedet kort efter, at du er blevet set af en af vores læger. Forundersøgelsen foregår i Neurokirurgisk Ambulatorium U, Indgang 44 + 46, 1. sal (følg de gule pile fra elevatoren) på Odense Universitetshospital. Først bliver du undersøgt af en læge, der tager stilling til, om du vil kunne få gavn af en operation. Kan en operation ikke gavne dig, kan du tage hjem igen, når du har talt med lægen. Forundersøgelsen tager ca. 15-45 minutter. Skønner lægen, at en operation vil kunne gavne dig - og ønsker du en operation - går vi straks i gang med de øvrige forberedelser: • Blodprøver • Samtale med sygeplejerske • Samtale med anæstesilæge omkring bedøvelsen • Samtale med farmakonom omkring medicin Lægen vil typisk kunne give dig en dato for operationen med det samme. Du bedes udfylde oplysningsskemaet enten via link eller medbragt til forundersøgelsen. Reserver derfor hele dagen til besøget hos os! Der er desværre ikke mulighed for at få serveret mad i ambulatoriet. Det er derfor en god idé at tage en madpakke med denne dag. Venlig hilsen Neurokirurgisk Afdeling U . 1/1 Materiale nr: 117688 09.10.2015
Download PDF fil