Side 1

Levercirrose (skrumpelever) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvad er levercirrose Vi har én lever og den sidder øverst i højre side af maven, under ribbenene. Levercirrose kaldes skrumpelever på dansk, men det har ikke noget med leverens størrelse at gøre. Levercirrose er en sygdom, hvor der kommer store mængder arvæv/bindevæv i leveren, så leveren bliver hård og stiv. Ved svær levercirrose vil arvævet betyde, at leverens funktion bliver påvirket, så leveren fungerer dårligere. På grund af den stive lever får blodet, som normalt løber fra tarmene igennem leveren til hjertet, vanskeligere ved at passere leveren. Blodet hober sig derfor op i bughulens blodkar, og blodtrykket i leveren stiger. På grund af det høje blodtryk i leveren, er der risiko for at ophobe væske i maven (bughulen), i fødder og ben eller omkring lungerne. Væsken i bughulen kaldes ascites. Det høje tryk i leveren betyder også, at nogle mennesker med levercirrose danner åreknuder i spiserøret. Man kan også opleve såkaldt leverkoma på grund af det høje tryk i leveren og en dårligt fungerende lever. Leverkoma er en påvirkning af hjernen, fordi leveren ikke renser blodet fra tarmene godt nok. Leverkoma kan opleves som koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, forvirring, aggressivitet og søvnbesvær. Årsager til levercirrose Arvæv i leveren kan skyldes forskellige kroniske leversygdomme og sjældne arvelige leversygdomme. De hyppigste årsager er alkoholrelateret leversygdom, leverbetændelse på grund af ubehandlet hepatitis B eller C, fedtleversygdom relateret til Diabetes type 2 og overvægt. Andre årsager kan være autoimmune leversygdomme eller autoimmune galdevejssygdomme, hvor immunsystemet går til angreb på leveren uden grund. Bivirkninger / komplikationer De hyppigste bivirkninger / komplikationer til levercirrose er: • Væske i bughulen • Blødning fra åreknuder i spiserøret • Leverkoma • Gulsot • Nedsat fertilitet • Særligt for mænd kan der være rejsningsbesvær, nedsat kropsbehåring og tendens til at danne bryster • Tendens til blå mærker • Tab af muskelmasse • Knogleskørhed • Træthed • Hudkløe • Tynd hud • Lægkramper Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Kæøvervænget 11, indgang 128, kælder . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/2 Materiale nr: 177030 03.07.2023

    ...