Side 1
Behandling med medicin der sænker blodtrykket i leveren (betablokker) Til patienter og pårørende Vælg farve Hvorfor betablokker Mennesker med for højt tryk i leveren, eksempelvis på grund af skrumpelever, kan få åreknuder i spiserøret og mavesækken, dette kaldes varicer. Varicerne kan briste, hvilket betyder at der kommer et hul i blodkarret, så det bløder ned i mavesækken eller op i spiserøret. For at nedsætte risikoen for varicer, vil vi gerne starte dig op i blodtrykssænkende medicin. Lægen ordinerer først medicinen i en lav dosis. Derefter vil du blive fulgt i vores Leverklinik af en sygeplejerske. I starten af behandlingen vil du møde op ca. hver 2. uge for at få målt puls og blodtryk samt tjekke om du oplever bivirkninger til medicinen. Her vil der tages stilling til, om du kan blive øget i dosis. Bivirkninger Ligesom ved andet medicin kan du opleve bivirkninger, når du behandles med blodtrykssænkende medicin. De mest almindelige bivirkninger er: • kolde fødder og hænder • svimmelhed • -træthed • depression • forstyrret nattesøvn • rejsningsbesvær Målet med behandlingen Målet er at skabe et stabilt tryk i leveren, så risikoen for at udvikle åreknuder i spiserøret og imavesækken reduceres. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Kløvervænget 11, indgang 128, kælder . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 176954 27.06.2023