Side 1
Golimumab Til patienter og pårørende Vælg farve Golimumab Hvordan virker Golimuma Golimumab er et biologisk lægemiddel som virker hæmmende på den betændelsesproces som er aktiveret i forbindelse med colitis ulcerosa. Golimumab virker mod en bestemt type stof i kroppen, nemlig signalstoffet TNF-alfa. I kroppen findes der naturligt nogle proteiner, der virker som signalstoffer. Et af disse signalstoffer hedder TNF-alfa. Nogle signalstoffer virker ved at fremme en betændelsesreaktion (inflammation), mens andre virker ved at hæmme den. Normalt vil der være en naturlig balance mellem de fremmende og hæmmende signalstoffer. Personer med kronisk tarmbetændelse danner ofte for meget TNF-alfa, og denne overproduktion kan give betændelsestilstanden i tarmen. Golimumab binder sig til TNF-alfa i blodet og i tarmen. På den måde kan signalstoffet neutraliseres og sygdomsaktiviteten dæmpes. Forberedelse til behandling med Golimumab Man skal sikre sig, at kroppen er fri for infektioner, da man ellers kan risikere, at disse blusser op, når immunforsvaret dæmpes. Forud for behandlingen tages derfor en række blodprøver og et røntgenbillede af lungerne. Behandlingens forløb Golimumab gives som indsprøjtning i underhuden (subkutant) på låret eller maven. Når du påbegynder behandlingen, vil du få det med 14 dages interval. Herefter hver 4. uge. Golimumab leveres i en specialdesignet pen, som indeholder enten 50 mg eller 100 mg Golimumab. Hvilken dosis du skal have, afhænger af hvor meget du vejer. Selvadministration Når der er sikkerhed for, at behandlingen virker, som den skal, og du er tryg ved behandlingen, kan du tilbydes selvadministration af Golimumab. Dagafsnittets sygeplejersker vil sikre, at du forinden bliver oplært i blandt andet injektionsteknik, opbevaring af medicin, forbehold ved sygdom m.v. Du tager så selv injektionerne derhjemme. Udlevering af Golimumab Der udleveres maksimalt til 2 måneders behandling og under forudsætning af: 1. At du har fulgt dine blodprøvekontroller 2. At du medbringer en køletaske med køleelement Sådan opbevarer du Golimumab • Opbevares i køleskab (2 - 8°C). Må ikke nedfryses • Opbevar den fyldte pen i den ydre karton for at beskytte mod lys • Lægemidlet kan opbevares uden for køleskabet ved temperaturer på op til højst 25 °C i en enkelt periode på op til 30 dage. Lægemidlet må ikke sættes tilbage på køl igen, hvis det har opnået stuetemperatur x 1/3 Materiale nr: 176082 28.04.2023