Side 1

Vedolizumab Til patienter og pårørende Vælg farve Vedolizumab Hvordan virker Vedolizumab Vedolizumab er et antistof, der binder sig til et protein, der kun findes på overfladen af bestemte hvide blodlegemer. Når Vedolizumab binder sig til dette protein, forhindres det hvide blodlegeme i at komme fra blodbanen og ind til den betændte del af tarmen. Dermed forhindres de hvide blodlegemer i at vedholde den betændelsestilstand i tarmsystemet, som forårsager symptomerne ved kronisk tarmbetændelse. Forberedelse til behandling med Vedolizumab Man skal sikre sig, at kroppen er fri for infektioner, da man ellers kan risikere, at disse blusser op, når immunforsvaret dæmpes. Forud for behandlingen tages derfor en række blodprøver og et røntgenbillede af lungerne. Hvordan gives Vedolizumab Der er to forskellige administrationsformer med Vedolizumab. Din læge vil sammen med dig finde ud af hvilken administrationsform, der passer bedst til dig. De to forskellige administrationsformer har lige god effekt på din sygdom. • intravenøst (iv) betyder, at medicinen gives direkte i en blodåre via et drop. Behandlingen gives i Dagafsnittet • Subkutan (sc) betyder, at medicinen gives som en indsprøjtning direkte i vævet under huden. En indsprøjtning er hurtigt overstået og kan, når vi er sikre på at medicinen virker, og du er oplært i injektionsteknik, tages derhjeme. For dig der skal have behandling med intravenøst Vedolizumab Behandlingen gives i Dagafsnittet. Medicinen gives i en blodåre i armen og gives over 30 minutter. Du må være forberedt på, at det taget godt 30 minutter at blande medicinen. Der går derfor lidt tid, fra du møder i Dagafsnittet til medicinen gives. Efter de første to behandlinger skal du blive i Dagafsnittet til observation i 30 minutter. Ved de efterfølgende behandlinger er der ingen observationstid. Efter første behandling med Vedolizumab får du behandling igen efter 2 og 6 uger. Herefter gives behandlingen hver 8. uge. 10 uger efter første behandling med Vedolizumab vil du blive indkaldt til en samtale med din læge. Her vil I sammen vurdere effekten af behandlingen, og det videre behandlingsforløb vil blive fastlagt. Hvis der på dette tidspunkt ikke har været tilstrækkelig effekt af behandlingen, vil du få tilbudt en ekstra behandling med Vedolizumab. Behandlingseffekten indsætter generelt relativt langsomt, og der kan gå op til 3-4 måneder før fuld effekt er opnået. Såfremt effekten af Vedolizumab aftager, er der mulighed for at give behandlingen med hyppigere interval. x 1/3 Materiale nr: 175835 28.04.2023

    ...