Side 1
FMT - generel vejledning Til patienter og pårørende Vælg farve FMT - generel vejledning Hvad er FMT Fæcestransplantation, også kendt som Fækal mikrobiota transplantation (FMT), er overførsel af afføring fra en rask donor til en patient med henblik på at kurere sygdom. FMT anvendes for tiden kun til behandling af Clostridium difficile. Clostridium difficile er en bakterie, som kan forårsage diare og tarmbetændelse, som især optræder efter en periode med antibiotikabehandling eller almen svækkelse. Ved første tilfælde af infektion med Clostridium difficile vil du typisk blive behandlet med antibiotika, som vanligvis er effektiv. Nogle patienter oplever imidlertid, at infektionen kommer tilbage. Forskning har vist, at overførsel af afføring fra en (rask) person er effektiv til at forebygge, at infektionen kommer igen. Behandlingen gives ved afslutning af den antibiotiske behandling. Dette er baggrunden for overførsel af tarmbakterier fra en rask person til patientens tarm (fæcestransplantation). Hos hvem er FMT en mulighed FMT kan være en mulighed ved gentagne tilfælde af infektioner med Clostridium difficile. Er det farligt I de første dage kan du forbigående opleve kvalme, ubehag, feber og rumlen i maven. Desuden kan der forekomme smerter i maven og ændring i afføringsmønsteret. Disse symptomer er som regel tegn på, at FMT har effekt. Der er ingen kendte bivirkninger eller senfølger hos patienter, som ikke har anden tarmsygdom. Internationalt betragtes behandlingen som ufarlig, men observation for bivirkninger eller senfølger indgår som en nødvendig del af behandlingen. Hvordan foregår FMT Afføring fra den raske person (donormateriale) fås fra en anonym fæcesdonor. Donor er frivillig, og er udvalgt fra sygehusets bloddonor korps. Udvælgelsen af donor sker ved læger fra Blodbanken (Klinisk Immonulogisk Afdeling). Donor undersøges og screenes som almindelig bloddonor for smitsomme sygdomme, og herudover undersøges afføringen for sygdomsfremkaldende bakterier. Herudover er det sikret, at donorerne ikke har andre ikke-infektiøse sygdomme eller kroniske lidelser. Behandlingen kan foregå på tre måder 1. Via en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) 2. Via en sonde til mavesæk / tyndtarmen (sonden føres gennem det ene næsebor). 3. Via kapsler der indtages i løbet af 10-30 minutter. Hvad skal du gøre som patient (modtager) Alt efter hvilken måde der skal gives FMT på, skal du forberedes hertil. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Kløvervænget 11, Indgang 128, kælder . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/2 Materiale nr: 171517 25.05.2022