Side 1
FMT - via kapsler Til patienter og pårørende Vælg farve FMT via kapsler Behandlingen består af i alt 20 - 30 kapsler med donorafføring. Donorafføringen er indkapslet i en dobbelt kapsel-membran, som først opløses i tyndtarmen. For at behandlingen kan gives som kapsler, er det nødvendigt, at du ikke kaster op, og at du kan indtage kapsler. Forberedelse til FMT Du skal have antibiotika i 7 - 10 dage før FMT. Dagen før, kl. 22, skal du tage den sidste dosis antibiotika. På dagen for FMT Du møder FASTENDE Indtil 6 timer før mødetid må du spise. Indtil 2 timer før mødetid må du drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælkeprodukter. Indtil 2 timer før mødetid må du tage din sædvanlige morgenmedicin. Hvis du har sukkersyge og tager insulin, skal du vente med at tage dette til efter behandlingen. Hvordan foregår FMT Ca. 15 minutter før FMT vil du få en kvalmestillende tablet. Fæces-kapslerne er hvide og har ingen smag. De har været opbevaret på frost, men vil være optøede og have stuetemperatur (eller lidt koldere), når du skal tage dem. For at sikre at kapslerne først opløses i tyndtarmen, skal du tage dem med drikkevarer men en lav PH- værdi. Det vil være æblejuice eller cola light. Du kan indtage kapslerne over 30 minutter. Efter at du har taget kapslerne, skal du blive i ambulatoriet i 30 minutter. Herefter må du tage hjem. Du skal være fastende 1 time efter at du har taget kapslerne, herefter må du spise og drikke, som du plejer. Efter FMT Du skal ikke tage antibiotika efter FMT. I de første dage kan du forbigående opleve kvalme, ubehag og rumlen i maven. Desuden kan der forekomme smerter i maven og ændring i afføringsmønsteret. Disse symptomer er som regel tegn på at FMT har effekt. Får du feber eller almen sygdomsfølelse, bør du kontakte Dagafsnittet, egen læge eller vagtlægen. Efter ca. 1 og 8 uger vil du blive ringet op af en læge fra det Mave-Tarm Medicinske speciale. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Kløvervænget 11, Indgang 128, kælder . 5000 Odense C Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 171514 25.05.2022