Side 1
Calprotectin Til patienter og pårørende Vælg farve Afføringsprøve undersøgelse for Calprotectin Formål Du skal tage en prøve fra din afføring, fordi den skal undersøges for mængden af Calprotectin. Calprotectin Calprotectin er et protein, som findes i blod, urin og afføring hos alle mennesker. Ved en række sygdomme i mave-tarmsystemet stiger indholdet af Calprotectin i afføringen. Undersøgelse af Calprotectin i afføring kan anvendes dels til udredning af diare og dels til at følge aktiviteten af sygdommen hos personer med kendt kronisk tarmsygdom. Forberedelse Der er ingen forberedelse. Prøven skal tages fra friskgjort afføring. Sådan gør du Der skal tages 1 prøve af din afføring Afføringen opsamles i en ren engangsbeholder. Alternativt kan du bruge en skål, som er pakket ind i en plasticpose Prøvebeholderen (det inderste glas) skal fyldes halvt op med afføring. Anvend den ske der sidder på låget af prøvebeholderen til at fylde afføring i prøvebeholderen Tjek at der er stregkode på prøvebeholderen. Ellers skriver du navn og cpr nr. Læg prøvebeholderen ned i forsendelsesbeholderen Skriv dato på rekvisitionssedlen Læg glas og rekvisitionssedlen i den vedlagte svarkuvert Holdbarhed Prøven er holdbar i 5 døgn ved almindelig stuetemperatur. Undgå prøvetagning og forsendelse om fredagen og op til helligdage. Forsendelse Du kan sende prøven i den vedlagte svarkuvert (kuverten er mærket som Q forsendelse, således at brevet leveres på sygehuset dagen efter forsendelse) Læg prøveglas og rekvisitionsseddel i kuverten Send prøven umiddelbart efter at prøven er taget fra Det er vigtigt, at kuverten afleveres på et posthus eller et postkontor, da det ellers risikeres, at prøven bliver for gammel, inden den når frem Undgå at sende prøven op til weekend eller helligdage Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 170266 14.03.2022