Kapselkikkertundersøgelse med passagekapsel Til patienter og pårørende Vælg farve Undersøgelse af tyndtarmen med kapselkamera Du skal møde ________dag d. ______________ kl. ____________ Sted: Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S-dagafsnit, indgang 128, kælderen Formål med undersøgelsen: At undersøge tyndtarmen for at finde en årsag til blødning, blodmangel eller betændelse. Forberedelse til undersøgelsen: Hvis du får jerntabletter skal du holde pause 1 uge før undersøgelsen. Morfika eller andet stoppende medicin må ikke tages dagen før eller på undersøgelsesdagen. Du skal have udtømningspiller og passagekapslen med hjem. Dagen før undersøgelsen: Kl. 6 om morgenen skal du synke passagekapslen. Fra frokost må du kun få flydende kost (diverse drikke, suppe, yoghurt og lignende) og efter kl. 22 skal du være helt fastende . Nogle vil af lægen få besked om tarmtømning med afføringsmiddel (tablet Toilax eller tilsvarende), 3. stk. kl. 12 og 3 stk. kl. 18). På undersøgelsesdagen: Du skal fortsat være fastende. Absolut nødvendig medicin kan efter aftale indtages med lidt vand indtil 2 timer før undersøgelsens start. Vi tilråder løstsiddende todelt tøj af hensyn til placeringen af undersøgelsesudstyret. Undgå brug af lotion eller creme på maven og nederste del af brystkassen. Hvis der er hårvækst vil det blive fjernet der hvor sensorerne skal klæbes fast. Hvis du har observeret at passagekapslen er kommet ud, skal du ringe på Tlf. 65 41 27 55 og møde direkte i S-dagafnit. Ellers møder du i Endoskopiafsnittet på aftalte tid til gennemlysning. Derefter skal du efter aftale med læge gå i S-dagafsnit. Hvordan foregår undersøgelsen: Du får målt højde og vægt. Undersøgelsesudstyret består af en minicomputer + batteri, som placeres i en taske. På den nederste del af brystkassen og på maven fastklæbes 8 antenner, som forbindes med ledninger til computeren. Undersøgelsen sættes i gang ved at du synker kapselkameraet, der er på størrelse med en stor medicinkapsel (26 x 11 mm). Kameraet føres frem af mavens og tarmens naturlige bevægelser, og der optages en videofilm af den indre overflade i ca. 12 timer (det kan variere fra 10-14 timer). En kontrollampe på computeren blinker 2 gange i sekundet, så længe der optages billeder. Hvis de regelmæssige blink fra kontrollampen stopper før der er gået 6 timer, bedes du kontakte S- dagafsnit. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf. 65 41 27 54 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/2 Materiale nr: 130900 21.06.2022
Download PDF fil