Side 1
Kikkertundersøgelse af øvre mavetarmkanal i Propofolrus Til patienter og pårørende Vælg farve DU skal møde _________dag d. _____________ kl. ____________ Undersøgelsen finder sted i Endoskopiafsnit A og S, Indgang 44/46, 1. sal (Afdeling S), OUH Du skal medbringe dit sundhedskort til brug i receptionen. Du skal have foretaget en kikkertundersøgelse af dit spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Der kan evt. blive taget vævsprøver. Vigtigt vedrørende medicin: Er du i insulinbehandling skal du undlade at tage dette, men medbringe det sammen med en madpakke. Anvender du spray til lungelidelser skal du medbringe den. Øvig medicin kan du indtage som du plejer mindst 2 timer før undersøgelsen. Før undersøgelsen: 6 timer før undersøgelsen skal du stoppe med at spise (faste). Dette gælder også tyggegummi, pastiller og bolsjer. Du må gerne drikke vand, saft, kaffe og te indtil 2 timer før undersøgelsen. Herefter skal du tørste. Undersøgelsen: Du vil først få en samtale med personale med orientering om undersøgelsen og bedøvelsen. Der anlægges en kanyle i en blodåre, hvori der gives medicin, således at du ikke mærker noget til undersøgelsen. Mens du sover føres en kikkert (et skop) gennem munden og ned i spiserør, mavesæk og tovfingertarm. For at kunne vurdere slimhinden pustes der luft ind i mavesækken. Dette kan medføre, at du føler dig oppustet efter undersøgelsen. Mens undersøgelsen foretages ligger du på venstre side. Selve kikkertundersøgelsen varer 5-15 minutter. Du må forvente at dit besøg kan vare op til 3 timer af hensyn til de forskellige samtaler, vente- og opvågningstid. Efter undersøgelsen: Du skal hvile efter undersøgelsen indtil du er klar til at komme hjem. Vi tilbyder kolde drikke og medbring gerne en madpakke. Inden du forlader afsnittet får du gennemgået resultatet af undersøgelsen og orienteres om forholdsregler. Pårørende: Du er altid velkommen til at tage pårørende med. Hjemtransport: Pga. medicinpåvirkningen må du IKKE føre motorkøretøj de næste 24 timer. Ang. transport med Flextrafik kontakt Kørselskontoret på tlf. 70 11 31 11. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf. 65 41 18 75 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 130887 02.10.2017

