Side 1

Indlagt på Patienthotellet Til patienter og pårørende Vælg farve Velkommen som hotelpatient i Afdeling S Du er nu blevet tilbudt at overnatte på Patienthotellet. Du hører stadig til Afdeling S, men der er nogle praktiske ændringer, som du får information om i denne pjece. Medicin Den dag du overflyttes fra sengeafdelingen (S1) til hotellet, skal du selv til at styre din medicin, ligesom når du er derhjemme. Du skal derfor medbringe din egen medicin. Du får udleveret et medicin-skema. Hvis du mangler noget kan det udleveres fra S-dagafnit. Hvis du skal have infusioner (medicin i blodåren) gives dette fra kl. 8-15.30 i S-dagafsnit (om onsdagen kl. 9-15.30). Efter kl. 15.30 og i weekenden skal du i Afdeling S1. Der kan særligt om morgenen forekomme ventetid på dette, da der ofte er flere patienter, der skal have medicin på samme tidspunkt. Stuegang Stuegang foregår hver dag i S-dagafsnit, undtagen i weekenden. Tidspunkt i hverdagene aftales med din kontaktperson. Det er typisk omkring middag. Vi kan ringe efter dig. Det er her vi planlægger dit videre forløb og bestiller eventuelle undersøgelser. Måling af værdier I hverdagene vil din kontaktperson måle dit blodtryk, din puls og andre værdier. Vi vil lære dig op, så du selv kan gøre dette i weekenden. Du får udleveret udstyr og skema til at skrive værdierne i. Dette skema skal du vise til sygeplejerskerne i Afdeling S1. Blodprøver Til stuegang besluttes, hvor ofte du skal have taget blodprøver. Det foregår oftest på laboranternes morgenrunde fra kl. 7.30-8.30 i S-dagafsnit. Der er også mulighed for at få taget blodprøver senere på dagen hos laboranterne i Vestfløjen ved indgang 44-46. Dette aftales med din kontaktperson. Du kan booke tid på www.booking.rsyd.dk. Log på med NEM-ID. Forespørgsler I dagtiden kl. 7.30-15.30 på hverdage rettes alle henvendelser til S-dagafsnit. Efter kl. 15.30 og i weekenden skal du henvende dig i Afdeling S1. Odense Universitetshospital S-dagafsnit, indg. 128, kælderen Tlf. 65 41 27 54 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 126267 22.03.2018

    ...