Side 1
Behandling med Interferon Til patienter og pårørende OUH Stræber efter kvalitet i alt Denne pjece er en orientering om behandlingen med Interferon, og de erfaringer vi har med bivirkninger til behandlingen. Pjecen er tænkt som et supplement til de samtaler du har haft og løbende får med læger og sygeplejepersonale i ambulatoriet. Hvad er Interferon? Interferon er et protein som forekommer naturligt i kroppen i flere former. Interferon kan have en væksthæmmende effekt på både normale og syge celler og øger immunforsvarets evne til at bekæmpe syge celler. Når alfa-Interferon anvendes i høje doser kan stoffet således hæmme vækst af enkelte svulsttyper, blandt andet neuroendokrine svulster. Hvordan foregår behandling med Interferon? Behandlingen består i indsprøjtninger under huden, som du selv lærer at tage. Interferon leveres i færdige, fyldte sprøjter i forskellige koncentrationer. Der findes to forskellige måder at tage Interferon på. IntronA som tages 3 gange ugentligt og PegIntron som tages en gang om ugen. Behandlingen fortsættes så længe der er god effekt - ofte i flere år. Behandlingseffekten kontrolleres dels i form af blodprøver med bestemmelse af tumormarkører (Chromogranin A) og hormoner og dels ved scanninger for at følge udviklingen af svulsterne. Hyppigste bivirkninger til behandling med Interferon: Bivirkninger af behandling med Interferon ses ofte, men er meget varierende fra person til person. Næsten alle bivirkninger forsvinder hvis behandlingen stoppes. Hyppige forbigående bivirkninger er influenzasymptomer med let feber, kulderystelser, hovedpine, ledsmerter, muskelsmerter og slaphed. Generne kommer et stykke tid efter indsprøjtningen er taget og varer nogle timer. Disse gener kan reduceres ved at tage indsprøjtningen lige før sengetid og samtidig tage 1 g Paracetamol (f.eks. Panodil/Pinex). Er der utilpashed næste dag kan man igen tage 1 g Paracetamol, men aldrig mere end 4 gange dagligt. Andre bivirkninger man kan opleve er træthed, tørhed i munden og på huden samt rødme og ømhed ved indstiksstedet. Enkelte patienter oplever et øget hårtab. Under behandlingen vil nogle patienter opleve generelt ubehag med diare, kvalme, appetitløshed og generel slaphed. Man kan også opleve at behandlingen påvirker humøret, koncentrationsevnen eller giver søvnløshed. Kroppen vænner sig til behandlingen og langt de fleste oplever at bivirkningerne er størst i starten (1-2 uger) - eller når dosis øges. Hvis ikke bivirkningerne lander på et niveau som er til at leve ed, må behandlingen standses og sygdommen behandles på anden måde. Alle bivirkninger kan ses i indlægssedlen på medicinen. For kontrol af bivirkninger tages ekstra blodprøver 2 og 4 uger efter behandlingsstart. Kan jeg lære selv at tage Interferon? Sygeplejerskerne på hospitalet vil lære dig at tage indsprøjtningerne. Du kan øve dig på teknikken på særlige øvelses-sæt. Hvis det viser sig vanskeligt for dig kan en pårørende lære at give indsprøjtningerne, eller du kan få indsprøjtningerne af en hjemmesygeplejerske. In- Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Indg. 128, Sdr. Boulevard 29 . 5000Odense C 65 41 27 54 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs om afdelingen på www.ouh.dk/afds 1/2 Materiale nr: 104769 16.01.2015