Pusteprøve (Breathtest) Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal møde ______ dag d. _______kl. ________ Sted: S-Dagafnit Indgang 128, kælderen Du må ikke tage nogen former for mavesårsmedicin de sidste 2 uger inden undersøgelsen. Hvis du har problemer med at undvære dette, kontakt da afdelingen. Der skal være gået 4 uger efter antibiotisk behandling for at få et godt resultat af undersøgelsen. Hvis disse forholdsregler IKKE kan overholdes, bedes du kontakte os. Formål med undersøgelsen: At undersøge om du i din mavesæk har "mavesårsbakterien" Helicobacter pylori. Hvordan foregår undersøgelsen: Undersøgelsen starter med, at du får et glas citronsyre opløst i vand. Herefter anbringes et sugerør i et prøveglas, hvorefter du skal PUSTE helt ud i et kraftigt pust. Dette gentages i endnu et glas. Du skal derefter drikke et glas vand tilsat urea - det stof der viser om du har mavesårsbakterien eller ej. Herefter er der 30 minutters pause. Efter de 30 minutter puster du i yderligere 2 prøveglas, hvorefter undersøgelsen er færdig. Undersøgelsen er ikke forbundet med noget ubehag og du får ingen medicin, der forhindrer at du kan køre bil. Husk sundhedskort med henblik på parkeringsbillet. Efter undersøgelsen: Efter pusteprøven er du velkommen til at tage hjem. Du kan nu genoptage din medicin, som før undersøgelsen. Svaret på pusteprøven kan forventes at være klar efter ca. 14 dage. Du kan blive oplyst om svaret på pusteprøven fra den afdeling, der har henvist dig til undersøgelsen: • Er du henvist fra praktiserende læge, skal du have svaret derfra • Er du henvist fra anden afdeling, skal du kontakte den afdeling for svar • Er du henvist fra S-ambulatoriet, kan du forvente et skriftligt svar efter 14 dage og hvis du har en aftalt ambulant tid vil du få svaret der. Praktiserende læge vil i alle 3 tilfælde blive orienteret om svaret, når det foreligger. Er der ikke fremkommet svar på undersøgelsen indenfor 14 dage, er du velkommen til at kontakte sekretæren i Sambulatoriet på tlf: 65 41 27 55 mellem kl. 08.30-14.00, dog onsdag 09.00-14.00. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf. 65 41 27 55 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 104386 14.02.2018
Download PDF fil