Side 1

Kikkertundersøgelse af tyktarm og udtømningsprogram (koloskopi) Til patienter og pårørende Vælg farve Du skal møde ________ dag d._____________kl. _______ Undersøgelsen finder sted i Endoskopiafsnit Afd. A og S, Indgang 44/46, 1. sal (Afd. S),OUH Du skal medbringe sundhedskort til brug i receptionen. Hvis du har en kendt hjerte- eller nyresygdom eller er i behandling med blodfortyndende medicin, skal du kontake os snarest på tlf. 23 84 50 18 (kl. 8-15). Du skal have foretaget en undersøgelse af tyktarmen. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt, at tarmen er helt ren. Dette opnås, hvis du følger nedenstående instrukser, og ikke dem fra medicinæsken. Tre døgn før undersøgelsen: Du må ikke spise brød, frugt, grøntsager med hele synlige kerner samt hør- og chiafrø. Tager du loppefrøsskaller (fx HUSK) holdes der pause med dette. Du må heller ikke spise jerntabletter. Det er bedst, hvis du spiser en let kost og dagligt drikker 2-3 liter væske. Du bør dog undgå mælkeprodukter. 2 dage før undersøgelsen: Kl. 18.00 Tag de første 2 tabletter (afføringsmiddel). Dagen før undersøgelsen: Kl. 08.00 Tag de sidste 2 tabletter (afføringsmiddel). Til morgenmad og frokost må du spise følgende: • Kogt, stegt eller pocheret æg • Hvidt brød (fx toast) med skrabet smør eller margarine • Kaffe eller te • Kogt eller grillet hvid fisk og kylling • Kogte kartofler uden skind, hvide ris eller hvid pasta • Tynde klare væsker Efter frokost må du kun drikke klare væsker . Drik gerne noget forskelligt. Du kan vælge mellem æble- og appelsinjuice (uden frugtkød), kaffe, te, saft, sodavand (gerne sukkerholdigt), bouillon (uden fyld). Der må ikke indtages mælkeprodukter. Kl. 21.00 Tag det første brev afføringsmiddel og drik 1,5 liter klare væsker. På undersøgelsesdagen: 4-5 timer før undersøgelsen tages det andet brev afføringsmiddel og drik 1,5 liter klare væsker. Dette kan godt være om natten hvis man fx møder til undersøgelse kl. 8. Du må fortsat intet spise, dette gælder også tyggegummi, pastiller og bolsjer. Indtil 2 timer før må du drikke klare væsker. Herefter skal du tørste. Odense Universitetshospital S - Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme Tlf. 65 41 18 75 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/2 Materiale nr: 103979 13.10.2022

    ...