Side 1

Kikkertundersøgelse af endetarm og nederste del af tyktarm (Sigmoideoskopi) Til patienter og pårørende Vælg farve Kikkertundersøgelse af endetarm og nederste del af tyktarmen (Sigmoideoskopi) Du skal møde ________ dag d. _____________kl. _________ Sted: Endoskopiafsnit Afdeling S, A og J Indgang 44/46, 1. sal (Afdeling S) OUH. Du skal medbringe sundhedskort til brug i receptionen. Formål med undersøgelsen: At undersøge slimhinden i endetarmen og den nederste del af tyktarmen. Vigtigt vedrørende medicin: Hvis du er i behandling med blodfortyndende medicin, skal du snarest muligt og senest 1 uge før undersøgelsen kontakte os på tlf. 23 84 50 18 kl. 8-15. Inden undersøgelsen: Du må spise og drikke normalt på undersøgelsesdagen. 3 timer før undersøgelsestidspunktet skal du tage den udleverede Perilax/Dulcolax-stikpille. Den anbringes i endetarmen med den flade ende først. Stikpillen er et afføringsmiddel. Den virker indenfor 5-20 min., men effekten kan vare længere tid. Der kan forekomme diaré og ubehag i maven. I nogle tilfælde skønner lægen, at du ikke forud for undersøgelsen skal have Perilax/Dulcolax. I så fald vil du blive orienteret om dette. Hvordan foregår undersøgelsen: Undersøgelsen foretages med et tyndt, bøjeligt skop, en slags kikkert, som føres forsigtigt op i endetarmen og nederste del af tyktarmen. Gennem dette skop er lægen i stand til at se eventuelle forandringer i slimhinden, ligesom der kan tages vævsprøver. Varighed: Undersøgelsen varer 5-10 minutter og kan være forbundet med ubehag. Hele besøget forventes at vare ca. 0,5 time, da du både før og efter undersøgelsen får mulighed for at tale med lægen. Komplikationer: Komplikationer er meget sjældne. Hvis der kommer blodtilblandet afføring eller frisk blødning fra endetarmen, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, og fortælle du har været til denne undersøgelse. Hjemtransport: Der gives ikke medicin i forbindelse med undersøgelsen, hvorfor du gerne selv må føre motorkøretøj. Odense Universitetshospital Endoskopiafsnit Afdeling S, A og J Indg. 44/46, 1. sal . 5000 Odense C 65412755 Mail via E-boks på www.ouh.dk/odes Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afds x 1/1 Materiale nr: 103893 26.03.2021

    ...