Side 1
Skjulte følger efter apopleksi Til patienter og pårørende Vælg farve Tilbud om kontakt til og opfølgning ved ergoterapeut, hvis du oplever problemer med at genoptage hverdagens aktiviteter efter udskrivelse Kære ___________________________________________________________________ Du har været indlagt på neurologisk afdeling på grund af en apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen). Internationale studier viser, at skjulte følger efter en apopleksi kan have stor indflydelse på i hvor høj grad, man kan genoptage vante daglige aktiviteter herunder arbejde. Under indlæggelsen er du blevet vurderet af en ergoterapeut, der bl.a. har vurderet, om du skulle have en eller flere skjulte følger, og I har sammen vurderet, at der ikke er behov for videre genoptræning. Erfaringer viser dog, at enkelte personer efter udskrivelse alligevel oplever tegn på skjulte følger, når alle hverdagslivets aktiviteter (arbejde, husholdning, fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter) genoptages. Har du svært ved at genoptage dine vanlige aktiviteter? Skulle du eller dine pårørende mod forventning opleve problemer med, at du genoptager vanlige aktiviteter på samme niveau som før indlæggelsen, kan du/I rette henvendelse til ergoterapeuten på sygehuset indenfor en måned efter udskrivelse senest d. Ud fra telefonsamtale og i samråd med dig vil hun revurdere dit behov for genoptræning og iværksætte relevante foranstaltninger. Hvem kan du kontakte? Ergoterapeut ___________________________________________________________ Telefon 6541 2461 - telefontid kl. 12 - 13 Eksempler på skjulte følger Mental og/eller fysisk udtrætning Kan vise sig ved, at du bliver hurtigere træt i forbindelse med en aktivitet, har mindre udholdenhed og er længere tid om opgaver, som du vanligt klarer hurtigere. Dette kan påvirke sociale sammenhænge, hvor du eksempelvis må tage tidligere hjem eller efterfølgende har brug for flere dage til at komme dig. Træthed kan være svært for dine omgivelser at forstå og kan tolkes som dovenskab. Nedsat hukommelse Hukommelsesproblemer dækker over flere ting. Du kan opleve at have svært ved at lære nyt og huske aftaler samt have svært ved at huske samtaler, der lige er foretaget. Du kan ligeledes opleve hukommelsestab for en begrænset periode. Odense Universitetshospital J. B. Winsløws Vej 4, indgang 20, 10. sal Neurologisk Afdeling N Tlf. 65 41 24 61 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oden Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdn x 1/2 Materiale nr: 156594 08.11.2021


