Liner Liner kaldes også silikonemanchet. Liner er en blød manchet lavet af silikone. Ydersiden af lineren har ofte et gevind eller tekst i bunden. Lineren skal sidde direkte mod huden og rulles på din benstump. Senere i dit forløb vil benprotesen blive sat udenpå din liner. Vurdering Lægen vil 3-5 dage efter operationen tilse dit amputerede ben. Lægen vil tage stilling til, om du skal begynde at bruge liner på benstumpen. Nogle gange startes tilvænning til brug af liner først senere i forløbet. Fysioterapeut og plejepersonale vil hjælpe dig, når du skal vænnes til at bruge liner. Tilvænningen sker gradvist over 5 dage og følger skemaet, som er vist bagerst i denne pjece. Når du ikke bruger liner, skal du have stumpforbinding (Elset) på i den resterende del af døgnet. Du skal bruge stumpforbinding minimum indtil proteseforsyning. Formål med at bruge liner • At mindske hævelsen i din stump • At forme din stump med henblik på proteseforsyning • At vænne dig til at have liner på • At fremme heling af dit sår • At beskytte og stimulere din stump Fysioterapeuten vil jævnligt måle din benstump og tilpasse størrelsen på lineren ud fra dit omfangsmål. Vejledning ved brug af liner Før på sætning af lineren skal din stump være ren og tør. Der må ikke være creme på huden. Ved behov for smøring af din stump med creme skal dette gøres om aftenen efter brug af lineren. For ikke at beskadige lineren skal du undgå at skarpe genstande, negle og lignende kommer i kontakt med lineren. 2
Download PDF fil