Side 1

Kroniske smerter Til patienter og pårørende Vælg farve 12 trins program til at lære kunsten at tackle kroniske smerter 1. Se i øjnene, at du har kroniske smerter - For at lære at leve med dem. 2. Opstil konkrete målsætninger med hensyn til arbejde, fritid og samvær - For at få noget ud af dagen. 3. Bliv vred på din smerte, når den er ved at vokse dig over hovedet - For at smerten ikke kommer til at styre dit liv. 4. Tag smertestillende medicin fast på klokkeslæt og foretag kun gradvise ændringer i mængden For at få den bedste virkning af medicinen og få stabilitet og ro i hverdagen. 5. Sørg for at komme i bedst mulig form og sørg for at vedligeholde den - For at have styrke til at overkomme din smerte. 6. Lær at slappe af og brug afspændingsøvelser regelmæssigt - For derved at kunne give slip på smerten. 7. Sørg for at være travlt beskæftiget - For at undgå at smerten tager overhånd og for derved at fokusere på livet frem for smerten. 8. Lær at tidsbegrænse aktiviteter og at veksle mellem forskellige beskæftigelser - For at undgå overbelastning der giver spændinger og smerter. 9. Få familie og venner til at støtte dig i dine raske handlinger, ikke i din invaliditet - For at få styrke til det du kan. 10. Vær åben og rimelig i kontakten med din læge - For at få lægen til at give den rigtige behandling. 11. Del dine erfaringer og følelser med andre, der har smerteproblemer - For det hjælper både dig og de andre. 12. Bevar håbet - For at fremme livskvaliteten. 12 trins programmet er taget fra bogen: Sternbach, Dr. Richard A.: Mastering Pain, 1987, Ballantines Books. FAKS: Foreningen af kroniske smertepatienter har suppleret med undertekster. www.faks.dk Odense Universitetshospital Rehabiliteringsafdelingen Kløvervænget 8B, indgang 108 Tlf. 65 41 35 30 Telefontid 08.00-15.00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oderehab Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/rehab x 1/1 Materiale nr: 141087 23.02.2021

    ...