Side 1

Ergonomiske råd ved håndledsproblemer Til patienter og pårørende Vælg farve Rådene fortæller, hvordan du både skåner og styrker din funktion i dine arme. • Undgå gentagne bevægelser af håndleddet op og nedad. Hvil hænderne ind imellem eller skift imellem forskellige arbejdsopgaver. • Skift mellem tunge og lette opgaver. • Sæt hastigheden ned ved kraftkrævende aktiviteter, så håndleddet får tid til at restituere sig. • Undgå statiske greb (fastlåste stillinger) i længere tid ad gangen, som f.eks. strikning, hækling, skrivearbejde og visse former for havearbejde. • Undgå at arbejde med håndleddet i yderstilling. Hold håndleddet lige hvis det er muligt - selv i hvile. • Undgå kraftigt håndknyt og pincetgreb med bøjet håndled. • Anvend værktøj, som sikrer at håndleddet kan holdes lige - eller brug en anden arbejdsteknik. • Undgå at arbejde i kulde eller ved lav temperatur. • Bær så lidt som muligt i hænderne - anvend gerne rygsæk. • Hvis du bærer, så fordel vægten jævnt på begge hænder. • Løft mindre byrder - gå hellere to gange. • Stræk fingrene efter belastende arbejde. • Træn styrken i de muskler, der stabiliserer håndleddet samt armens muskler generelt, hvis disse er blevet svage. Kilde: "Handens Rehabilitering, Skador, Sjukdomar". Kerstin Runnqyist, Ranhild Cederlund og Christer Sollerman. Odense Universitetshospital Ergoterapi/Fysioterapi Kløvervænget 8B, indgang 108 . 5000 Odense C 6541 3530 Telefontid 08.00.-150.00. Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/1 Materiale nr: 134438 13.05.2024

    ...