Få succes med træningen! Vores erfaringer har vist, at øvelserne i denne pjece allerede har hjulpet rigtig mange. Andre har oplevet positiv effekt af træningen allerede efter få gange eller få uger. For at få succes med træningen er kunsten at få den indarbejdet som en naturlig del af hverdagen. Træningen består af kortvarig styrketræning af muskelgrupperne. Ved bare lidt træning med øvelserne vil du opleve, at dine smerter bliver mindsket i nakke-, skulder- og armmusklerne. Hvordan skal du træne? Når du træner med elastik, skal der være modstand både den ene og den anden vej i øvelsen. • Start med en let belastning de første 2 - 4 uger og øg herefter belastningen • Tag 12 -15 gentagelser af hver øvelse med 1 - 2 sæt • Hold en kort pause (30 sek.) mellem hvert sæt og hver øvelse Hvor ofte skal du træne? • Lav disse øvelser mindst 3 - 5 gange ugentligt Vær opmærksom på OBS: For alle øvelserne i denne pjece gælder følgende: • Musklerne må gerne være varme, ømme og trætte bagefter, men kun kortvarigt • Giver en øvelse smerter, skal du stoppe. Det er dog helt normalt at opleve ømhed i musklerne (træningsømhed) de første 2 uger God træning! Venlig hilsen Lars Brandt, ledende overlæge Mads Bruun Panduro, fysioterapeut 2
Download PDF fil