Side 1
Amputation af benet Til patienter og pårørende Vælg farve Fysioterapi i tiden lige efter operationen. Formål Denne information har til formål at informere dig om det fysioterapeutiske forløb umiddelbart efter amputationen. Informationen beskriver et typisk forløb, sådan som det vil være for de fleste. Dit forløb bliver gradvist mere individuelt og afhængigt af dine ressourcer. Efter operationen Du møder fysioterapeuten første hverdag efter operationen. Her bliver du vejledt og hjulpet op at sidde, og evt. op at stå med støtte. Det er vigtigt, at du er ude af sengen hver dag. Fysioterapeuten hjælper dig med at ligge godt og hensigtsmæssigt i sengen. Du får hjælp af fysioterapeuten til at bevæge dig i sengen og skifte stilling. Din træning vil efterfølgende blive tilpasset dig. Formålet med din træning er, at gøre dig i stand til så selvstændigt som muligt: • at komme ud og ind af sengen • at flytte dig fra seng til stol, evt. ved brug af hjælpemiddel • at flytte dig fra kørestol til toilet/bad • at stå ved støtte • eventuelt at hoppe med støtte I forbindelse med træningen får vi et indtryk af din fysiske formåen, muligheder og begrænsninger samt dine forventninger. Kan du få protese? Det er ikke alle amputerede, der kommer til at bruge protese. Det afhænger af flere forskellige forhold: • hvordan dit helbred er. • hvordan du fungerede inden amputationen. • hvorvidt du kan klare et genoptræningsforløb. • hvad du har af forventninger, og hvor motiveret du er. I løbet af de første dage får du information om det videre forløb. Du bliver tidligt i forløbet spurgt om de hjemlige forhold. Vi arrangerer ofte et hjemmebesøg. Odense Universitetshospital Rehabiliteringsafdelingen Kløvervænget 8B, indgang 108 . 5000 Odense C Tlf. 65 41 35 30 Telefontid 08.00-15.00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/oderehab Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/rehab x 1/2 Materiale nr: 120216 11.08.2017
