Generel information Pjecens indhold • Information om hvad du kan forvente når du har betændelse i dine knogler i ryggen • Øvelsesprogram som er udarbejdet med henblik på at vedligeholde din muskelstyrke, så du får et godt udgangspunkt for hurtigt at vende tilbage til dine daglige aktiviteter, når din sygdom tillader det Hvile og hvilestillinger Du må gerne hvile dig i sengen flere gange dagligt. Når du ligger på ryggen, kan det være rart at have en pude under knæene. Når du ligger på siden, kan det være rart at have en pude mellem knæene. Vær i aktivitet Når du ligger i sengen er det vigtigt, at du ofte skifter stilling, vipper med tæerne og bevæger dine arme og ben. Du skal så hurtigt som muligt i gang med dine daglige aktiviteter i det omfang, du kan klare. Det kan være at klare personlig hygiejne, at gå en kort tur eller at sidde og læse i en stol eller andre aktiviteter. Du skal undgå at vride, løfte og bøje dig forover, da du ikke må belaste din ryg. Du kan derfor anvende hjælpemidler som talerstol eller rollator, gribetang, glidestykke, toiletforhøjer, skråkile. Vær opmærksom på at smerterne ikke forværres ved aktiviteter. Begrænsningerne gælder indtil infektionen er i ro, og der er så megen gang i knoglens genopbygning og helingen, at lægen giver grønt lys for rygbelastende aktiviteter og øvelser. Hjælpemidler Under indlæggelse og ved udskrivelse har du mulighed for at låne hjælpemidler, hvilket du aftaler med en fysioterapeut / ergoterapeut. 2
Download PDF fil