Side 1
Protesehånd Til patienter og pårørende Vælg farve Træning før udlevering af myoelektrisk protese Generel information En myoelektrisk protese har indbyggede elektroder, som opfanger muskelsignaler fra henholdsvis armens strække- og bøjemuskler. Via disse elektroder styres åbne-/ lukkefunktionen på protesehånden. Protesen fungerer via indbyggede batterier, som oplades med ekstern oplader. En protesehånd med elektroder anvendes som træning før udlevering af en myoelektrisk protese. Formålet med træningen er at: • Opøve tydelige muskelsignaler • Finde den bedste placering for elektroderne Træning kan medføre træthed. Træn derfor ikke for længe ad gangen. Træn ______________ dagligt. Anvendelse af protesehånd Kufferten indeholder træningshånd og hylster med tilkoblede elektroder. Desuden en oplader og en manchet til at fastgøre elektroderne på armen. Opladning Sæt stik fra opladeren ind i stik på hylsteret. Sæt stikket i stikkontakt. Grønt lys angiver, at batterierne er fuldt opladt. Træning med protesehånd Du skal ved hjælp af protesehånden træne to muskelgrupper, armens strækkemuskler og armens bøjemuskler. Odense Universitetshospital Ergoterapien/Fysioterapien Ortopædkirurgisk Afdeling O Tlf. 65 41 35 30 Telefontid 08.00-15.00 Mail via e-Boks på www.ouh.dk/odeo Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk/afdo x 1/2 Materiale nr: 113528 18.02.2025
