Generel information Denne pjece er til patienter, der har fået instruktion / behandling for lymfødem, da korrekt udførelse forudsætter individuel vejledning. Sådan skal du udføre grebet "stående cirkler" Læg din hånd fladt på huden, så huden bliver let forskubbet i en cirkel. Cirklen "står" på samme sted. Grebet har en trykfase og en afspændingsfase. Trykfasens retning er altid i afløbsretningen. Rytmen er altid meget langsom og blid. Tæl derfor 21-22-23-24-25 når du udfører grebet Grebet er illustreret på billedet til venstre på denne side. Billedet til højre på denne side viser en skematisk oversigt over lymfekar og lymfeknuder. Det er vigtigt, at du drænerer i den retning, som pilene viser. Hvorfor skal du udføre selvdrænage? Selv-drænage øger gennemstrømningen af lymfevæske i dit lymfesystem. Drænagen er med til at forebygge og lindre gener fra dit lymfødem. Hvor ofte og hvor lang tid tager det? Det er en god ide at udføre selvdrænage regelmæssigt - gerne en gang om dagen. Selve drænagen tager ca. 15 minutter. 2
Download PDF fil