Generel information Restriktioner de første 14 dage • Du må maximalt løfte 2 - 5 kg. • Du må ikke køre bil men gerne være passager. • Du må ikke cykle i trafikken, men gerne på en kondicykel • Du skal undgå voldsomme, pludselige bevægelser af ryggen. Aktivitet efter operationen • Efter operationen må du bevæge dig indenfor smertegrænsen. • Du skal gradvist og i dit eget tempo øge dit aktivitetsniveau. • Du skal undgå at lave bevægelser, der forværrer dine smerter / føleforstyrrelser i balde og ben. • Du må gerne udføre seksualaktivitet indenfor smertegrænsen. • I tilfælde af smerter eller træthed er det en god ide at lægge sig i 20 - 30 min. Hvilestillinger • Når du ligger på ryggen, kan det være rart at have en pude under knæene • Når du ligger på siden, kan det være rart at have en pude mellem knæene • Når du ligger på maven, kan det være rart at have en lille pude under fødderne Løftearbejde Når du skal løfte over 2-5 kg., bør du anvende god løfteteknik. Det er vigtigt, at du fortsat bruger din ryg/holder den i bevægelse, men at du er opmærksom på din smertegrænse. Dagen efter operationen Dagen efter at du er blevet opereret, vil du blive tilset af en fysioterapeut. Her vil du få gennemgået det udleverede øvelsesprogram. Genoptræning efter udskrivelse Fysioterapeuten udarbejder en genoptræningsplan, som sendes til din hjemkommune. Det anbefales, at du deltager i genoptræning efter operationen. Du vil automatisk blive kontaktet af kommunen. Når du er færdig med din genoptræning i kommunen, kan du starte på kraftigere styrketræning og genoptage anden idræt. Kontakt Har du yderligere spørgsmål om din træning, kan du kontakte afdelingens fysioterapeut på tlf. 6541 3544 2
Download PDF fil