Side 1

MR-skanning Til patienter og pårørende Velkommen til MR-skanning Vælg farve Hvad er en MR-skanning? MR er en forkortelse for Magnetisk Resonans. MR anvender radiobølger og et stærkt magnetfelt i stedet for røntgenstråler til at fremstille detaljerede billeder af væv og organer. Forberedelse til undersøgelsen Hvis der er nogen form for forberedelse til den MR-skanning, du skal have foretaget, vil det stå i dit indkaldelsesbrev. Til de fleste MR-skanninger kan du spise, drikke og tage evt. medicin, som du plejer. Se videoer på OUH.dk/ommr Du kan ikke blive MR-skannet uden særlige forholdsregler, hvis du har: • pacemaker/ICD • cochlear implantat • insulinpumpe Du kan ikke blive MR-skannet, hvis du har: magnetisk metalklips i hjernen: • Indopererede dele der ikke må komme i MR • magnetisk metalklips i hjernen Du kan godt blive MR-skannet selv om, du har: • plomber i tænderne • kunstig hjerteklap • spiral i livmoderen • metalproteser indopereret hvis bare protesematerialet ikke er magnetisk Du må ikke have følgende med ind i skannerrummet: • øjenmakeup, hvis du skal have skannet øjnene • alle former for magnetkort (dankort, sygesikringskort mm.) • mobiltelefoner og anden elektronik • hårspænder, smykker, briller og høreapparater Du må gerne have en ledsager med ind i rummet, ledsageren skal følge de samme regler, som dig. Personalet vil gennemgå dette med dig inden undersøgelsen. Sådan foregår undersøgelsen Når MR-skanneren arbejder, larmer den meget. Du vil blive tilbudt ørepropper eller høreværn, der dæmper lyden en smule. Der anbringes en spole/antenne omkring den del af kroppen, som du skal have undersøgt. Det er vigtigt, at du ligger helt stille under billedoptagelserne. Bevægelser under skanningen gør, at billederne bliver uskarpe. Undersøgelsen foregår liggende, hvor området du skal have MR-skannet, skal være midt inde i skanneren. Skanneren er åben i begge ender, og der er hele tiden mulighed for at komme i kontakt med personalet. Hvis du har klaustrofobi Hvis du har behov for beroligende medicin før undersøgelsen, skal du henvende dig til din egen læge eller den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. Du kan evt. blive undersøgt i den MR skanner, der har en større diameter, kontakt os da hurtigst muligt. Odense Universitetshospital Radiologisk Afdeling Tlf. 65 41 21 55 Læs mere om afdelingen på www.ouh.dk x 1/2 Materiale nr: 105071 25.04.2024

    ...