REHPA ÅRSRAPPORT 2017 3 LIVSTRUENDE SYGDOM – SAMMEN HJÆLPER VI BEDST Tidlig diagnose sammen med effektiv højteknologisk behandling sikrer i dag, at flere og flere kan overleve eller leve længere med alvorlig livstruende sygdom. Trods god og effektiv behandling påvirker alvorlig sygdom og senfølger efter den livreddende behandling alligevel os mennesker dybt og længe. Nogle gange også unødigt dybt og længe. Behøver det virkelig være sådan? I denne årsrapport deler 32-årige Janni sin fortælling om, hvordan hun langsomt og sårbart er ved at komme sig efter brystkræft. For Janni er livet ikke som før. Familien og de nærmeste venner har støttet hende, men også de er sårbare. Sundhedsprofessionelle i kommunen, på hospitalet og i almen praksis har alle bidraget i hendes lange og komplekse behandlingsforløb, som går på kryds og tværs af systemer, fagligheder og indsatser. Fortællingen viser også, at indsatserne ikke altid passer helt til Janni. Nogle indsatser tilbydes, inden hun er klar, nogle passer ikke til et ungt menneske, mens andre igen kommer lige til tiden, fx når lægen tager sig lidt ekstra tid til at lytte og se Janni og forstå, at hun er bange. En lille indsats af stor betydning, som ikke koster så meget. Hvordan kan vi bedst hjælpe Janni og andre mennesker med alvorlig livstruende sygdom? Hvordan understøtter vi en koordineret og sammenhængende indsats, som kan mindske lidelser og senfølger, og som kan sikre bedst muligt funktionsniveau og livskvalitet? Det er nogle af de spørgsmål, REHPAs engagerede medarbejdere sammen med andre aktører, faglige netværk, sundhedsprofessionelle og brugere arbejder for at løse. Svarene finder vi gennem videndeling, kliniske interventioner, forskning, udvikling og dokumentation. Vi ved alle, at der ikke findes enkle og lette svar på så komplekse spørgsmål. Jeg er alligevel overbevist om, at vi sammen kan løfte området betydeligt. Vi skal turde tage modige beslutninger og sætte retninger, der hviler på høj faglighed, og hvor der samtidig er tid, ro og rum til at lytte og se det hele menneske. Anette Hygum, Formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin fortæller om, hvordan det specialiserede, palliative felt er i løbende udvikling. Det er tydeligt, at feltet ligger inde med erfaringer, som vi skal lære af på tværs af den specialiserede og basale, palliative indsats, på tværs af sygdomsområder, på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis og på tværs af rehabilitering og palliation. Sundhedskonsulent Lene Paaske fortæller om, hvordan Greve Kommune, seks nærkommuner og de onkologiske afdelinger i Region Sjælland er lykkedes med at løfte indsatsen i et respektfuldt samarbejde. Lignende klyngemodeller er etableret og udbygges aktuelt flere steder i landet. Det bliver spændende at følge disse kommunale og regionale løsningsmodeller de kommende år. Vi skal alle blive meget bedre til at bygge bro mellem indsatsområder, faggrupper og sektorer og udnytte, at vi er mange, som sammen løfter en krævende fællesopgave. Kortlægningen af kræftrehabilitering og palliation i Danmark, som REHPA gennemførte i 2017, viser, at vi er kommet i gang. Men der er fortsat er et stykke vej, før vi er mål. Lad os sammen sætte farten op. April 2018, Ann-Dorthe Zwisler Centerleder, professor
Download PDF fil