Kræft i skjoldbruskkirtlen � Behandling med 3,7 GBq radiojod Du får behandling enten tirsdag eller fredag og kan forvente at være indlagt minimum 3 dage. På dag 3 efter behandling med radioaktivt jod skal du måles med en geigertæller, for at se, hvor meget du stråler og du skal have lavet en skintigrafi. Hvis du har fået: • Radiojod en tirsdag, skal du til kontrolmåling torsdag og skintigrafi fredag • Radiojod en fredag, skal du til kontrolmåling og skintigrafi mandag � Behandling med 1,1 GBq radiojod Du får behandling en tirsdag, og kan forvente at være indlagt halvanden dag (30 timer). Du skal måles med en geigertæller næste morgen for at se, hvor meget du stråler og om du kan udskrives. På 3. dagen efter behandling med radioaktivt jod skal du møde på Nuklearmedicinsk Afsnit og have lavet en skintigrafi. Hvis du har fået: • Radiojod en tirsdag, skal du til kontrolmåling onsdag og skintigrafi fredag Forberedelser før behandlingen Hvis du har kvalme, opkastning eller diarré ved indlæggelsen, eller hvis du har problemer med at holde på vandet, bedes du fortælle dette til personalet, inden jodbehandlingen begynder. Jodfattig kost 10 dage før du skal modtage behandlingen, skal du tilstræbe at undgå jodholdig mad og medicin. Behandlingen kan sagtens gennemføres, selvom du får lidt jod, men det er bedst, hvis du får så lidt som muligt. Du vil få udleveret en særlig pjece til informationssamtalen, der beskriver, hvordan du kan undgå jodholdig kost. Du må spise almindelig kost i forbindelse med indlæggelsen. Stofskiftemedicin For at sikre dig den bedste effekt af behandlingen, er det nødvendigt enten at pausere eller forsætte med din vanlige stofskiftemedicin. Ved informationssamtalen vil du få at vide, hvorledes du skal forberede dig. 3/11
Download PDF fil