En ting er, at faglighederne er til rådighed, noget andet er, om de forskellige fagligheder inddrages i forløbene, og om man arbejder sammen som et tværfagligt team. Det kan der kan ikke svares på ud fra de stillede spørgsmål i nærværende kortlægning. Ud fra respondenternes kommentarer fremgår det, at samarbejdet de forskellige faggrupper imellem nogen steder kan struktureres og styrkes, så det multidisciplinære samarbejde med den enkelte patient i mindre grad er afhængig af tilfældigheder. Med de korte indlæggelsestider og få hospitaler der har tilbud om specialiseret genoptræning, kan det blive svært at opbygge og opretholde viden, erfaring og kompetencer på hospitalerne i forhold til at rådgive patienterne om mulige mål for deres rehabilitering. I England og USA har man tværfaglige amputations-rehabiliteringsteams som, udover at stå for rehabiliteringen efter udskrivelsen, også tilbyder præoperative samtaler med patient, pårørende og læger om målsætning for rehabiliteringen på hospitalet, før eller efter operationen (Hanspal & Sedik, 2018; Randolph et al., 2017), som det også er illustreret i Figur 1. En lignende model kunne tænkes udviklet i Danmark. At genvinde basale ADL-færdigheder er et vigtigt mål for den tidlige rehabilitering efter benamputation (De-Rosende Celeiro et al., 2016). Alligevel viser et nyere dansk studie, at patienter efter benamputation var mere afhængige af hjælp til ADL-funktioner tre uger efter amputationen, og især de ældre havde svært ved overhovedet at genvinde deres selvstændighed (Madsen et al., 2017). Ydermere viste dette studie, at der var en sammenhæng mellem dem, der selvstændigt kunne for forflytte sig selvstændigt fra stol til seng på 21. dagen, og om de var startet genoptræning (Madsen et al., 2017). Kortlægningen viser, at 25 % af hospitalerne ikke har tilbud om ADL-træning. Halvdelen af hospitalerne oplyste at de brugte det danskudviklede Basic Amputee Mobility Score (BAMS) (Kristensen et al., 2017) i forbindelse med udfyldelse af genoptræningsplaner. Et mere systematisk fokus på træning i basismobilitet, også i genoptræningsplanerne, kunne måske være med til at flere patienter genvinder deres selvstændighed i disse helt basale funktioner. Det er vist, at tidlige korte intensive rehabiliteringsindsatser kan forbedre funktionsevne væsentligt, målt som selvstændighed i ADL (De-Rosende Celeiro et al., 2016). Selvstændighed i ADL-funktion på dette tidlige tidspunkt er associeret med bedre overlevelse efter seks måneder (Stineman et al., 2008), protesebrug (Bilodeau & Desrosiers, 2000) og gangfunktion (Sansam et al., 2009). Der er studier, der indikerer, at patienter, der rehabiliteres under ophold på specialiseret rehabiliteringsenheder i forlængelse af indlæggelsen på hospitalet, hurtigere opnår højere funktionsniveau og oplever mindre mental belastning (Fleury et al., 2013; Fortington et al., 2013; Fortington et al., 2013; Kurichi et al., 2009; Pezzin, Padalik, & Dillingham, 2013). Et sådant tilbud efterspørges i kortlægningen af respondenterne på hospitalerne og kunne være et tilbud, man skulle udvikle i Danmark. Det er kendt, at patienter, der amputeres på grund af kroniske sygdomme, er ernæringstruede (Jensen, 2018), og det anbefales i de nationale kliniske retningslinjer at have særligt fokus på ernæringsindsatser i den perioperative periode (Madsen et al., 2020). Kortlægningen viser, at der ikke er diætist til rådighed på 4 ud af 19 hospitaler, og at 7 ud af 19 hospitaler oplyser, at de enten ikke har eller ikke ved, om de har ernæringsindsatser i forhold til denne gruppe patienter. Det samme gør sig gældende for 35 % af kommunerne. Her er det værd at tage med i betragtning, at de fleste udskrives til eget hjem (72 %) (Madsen et al., 2017), hvor det at lave mad udgør en særlig udfordring for den ny-amputerede, da køkkenet ofte ikke er indrettet til at blive betjent siddende fra en 51:64
Download PDF fil