Baggrund Hvert ophold afrundes med en afslutningsseance, hvor deltagerne, som ved præsentationsrunden på første dag, igen samles. Sessionen giver mulighed for releksion over forløbet: Udbyttet af viden – og læringsdelen; hvad har jeg lært og kan jeg noget nu, som jeg ikke kunne før? Samtidig er det ved afslutningen, at tanker, om det at komme hjem til hverdagen, får mulighed for at blive taget op, hvor nyerhvervet ’viden’ og ’kunnen’ tilskrives mening og kan bringes i funktion i hjemmet. Også relationelle aspekter deltagerne imellem, og betydningen af disse, adresseres. Netop hverdagslivet, som deltagerne skal vende hjem til, er et fokusområde i afslutningen. Deltagerne er introduceret til, forventelig, ny viden og har fået mange erfaringer og skal nu hjem og teste, om deres forventede handlekompetencer og tro på egne evner til at skabe forandring rækker. Dette i en grad, så det er muligt for dem at arbejde videre med de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle aspekter af rehabilitering. At deltage i sociale fællesskaber er en aktiv proces, hvor engagement og samspil får betydning for de involveredes oplevelse af mening (Wenger, 2004). Det fysiske fælleskab ophører, idet deltagerne forlader rehabiliteringskonteksten, og deltagerne går fra én ’handlesammenhæng’ til en anden, nemlig den hjemlige. Handlesammenhænge er lokale, afgrænsede kontekster, og nogle byder på lere muligheder for deltagelse og relationer med andre (Kruse, 2018). Rehabiliteringsopholdet er en afgrænset handlesammenhæng og adskiller sig fra deltagernes øvrige handlesammenhænge. Det kan for nogen være svært at anvende ny viden og erfaringer i de hjemlige handlesammenhænge, hvor støtten fra mulige pårørende/netværk kan variere (Kruse, 2018). Det er nogle af disse releksioner, som afslutningen kan give rum til. Formål • At give deltagerne mulighed for mundtligt at relektere over, hvad de har lært, hæftet sig ved, tilskrevet mening. • At italesætte handlesammenhænges forskellighed og betone vigtigheden i at inde støtte om muligt. • At give deltagerne mulighed for mundtligt at evaluere ophold og forløb. • At tilbyde deltagerne en ramme for at tage afsked ved 5-dagesopholdet eller mere permanet ved 2-dagesopfølgningen, hvor forløbet afsluttes. Indhold Sessionen faciliteres af forløbslederen, som sætter rammen som en mere uformel gruppesamtale. Første dag vælger deltagerne et billedkort, som siger noget om, hvad de håber på at kunne, når forløbet er slut. Releksioner, over hvor langt deltagerne er nået i denne proces, tages med i afslutningen. Med baggrund i viden om, at det kan være svært at komme hjem i en anden handlesammenhæng med andre, starter forløbslederen med at stille spørgsmål og heri anlægge en tone om sessionen som et releksivt rum. Releksionerne vil ofte indeholde tanker om: • at skulle hjem til hverdag og families muligheder og forventninger • at komme hjem uden familie/netværk • at skulle i gang med det, man har planlagt • at formidle oplevelser og erfaringer til familie/netværk • at savne samme forståelser i familie/netværk, som i gruppen på REHPA. Afslutningen indeholder også spørgsmål, som relaterer sig til indhold og udbytte af opholdet: • Har du fået det ud af opholdet, som du gerne ville? • Hvad tager du i særlig grad med herfra? 89
Download PDF fil